Der kommer gæster langvejs fra for at spise på Sønderby Kro. Mange lukker ikke engang spisekortet op. De ved, hvad de skal have; Peter Madsens wienerschnitzel med friske grøntsager.
SØNDERBY: Sidste år kunne Peter Madsen fejre 30 års jubilæum som kromand i Sønderby.
Sammen med sin kone Marianne, der har været med siden 2004, driver han kroen. Peter Madsen står i køkkenet, og Marianne Lassen servicerer gæsterne.
Selvfølgelig har de ekstra hænder, når der er selskaber. Men kommer der en sygemelding i sidste øjeblik op til et stort selskab, så er der en håndfuld lokale fra Sønderby, som altid tilbyder deres hjælp.
– Det er guld værd. Så ringer vi bare rundt og spørger, hvem der kan, fortæller Marianne Lassen.
Sønderby Mad
Kroen er også en vigtig del af lokalsamfundet.
– Da brugsen lukkede, manglede byen et sted, hvor de kunne mødes. Så de spurgte os, om vi kunne hjælpe.
– Nu er der ”Sønderby Mad” en gang om måneden. Det har der været i 16 år nu. Så kommer der mellem 30 til 50 gæster og spiser dagens ret, efterfulgt af kaffe og kage, siger Marianne Lassen.
Hvis vejret er godt, så er der et månedligt arrangement på kroen, hvor gæsterne får serveret kropølse på grillen.
Pølsen, der er med ramsløg og 80 procent kød, får parret produceret hos Lejre Mikropølsemageri efter en hemmelig opskrift.
– Det sker tit, at klokken er 22, før de sidste gæster går hjem. De hygger sig gevaldigt.
Gårdhaven
I gårdhaven sidder gæsterne omgivet af 100 rosenbuske, hvoraf de 90 er forskellige sorter.
– Dem har vi plantet de sidste tre til fire år. Før det havde vi liljer, men det var ikke altid, at børnene kunne holde fingrene fra dem, fortæller hun.
Og så er der kroens berømte wienerschnitzler.
– Gæsterne vil gerne vente – blot man fortæller, hvad de kan glæde sig til. Vi har kunder fra Kalundborg til Ringsted, der kommer forbi til wienerschnitzel.
– De siger, den smager himmelsk, og det er Peter jo glad for. Vi serverer den ikke med ærter, med med friske grøntsager, fortæller Marianne Lassen.
– Hvis vi ikke havde wienerschnitzel på menukortet, så måtte vi nok dreje nøglen om.
