Verdens mindste naturorganisation tager en af verdens største naturfotografer med på danmarksturné i Påsken.
HORNSHERRED: Omdrejningspunktet for Danmarksturnéen, der også rammer Metalskolen i Jørlunde fredag 11. april, er filmen, ’My Garden of a Thousand Bees’ – verdens absolut bedste film om vilde bier.
Her er en enestående chance for at møde Martin Dohrn, som har filmet stort og småt i naturen i over 30 år – for BBC og National Geographic – sammen med blandt andre Sir David Attenborough.
Fra 11. til 18. april kører Plan Bi Danmark rundt i selskab med en af verdens absolut dygtigste naturfotografer: Martin Dohrn.
My Garden of a Thousand Bees har været nomineret til, og vundet, adskillige, internationale filmpriser. Hør ham fortælle, hvad det krævede af fotografen, for overhovedet at kunne komme så tæt på bierne, at han kunne filme dem i denne eksklusive kvalitet.
Hør om tilblivelsen af verdens absolut bedste film om vilde bier – og se specialudgaven af My Garden of a Thousand Bees i widescreen og med navne på de „medvirkende biarter.
Se mere og køb billetter på https://shop.planbi.dk
/TS