FREDERIKSSUND KOMMUNE: På et velbesøgt opstillingsmøde på Færgelunden i Jægerspris torsdag aften 24. oktober opstillede og prioriterede Venstres medlemmer 14 kandidater til Kommunalvalget i 2025, efter Anne Sofie Uhrskov blev valgt som Venstres borgmesterkandidat i efteråret 2023.
Derudover blev tidligere borgmester John Schmidt Andersen valgt som Venstre Frederikssund Kommunes kandidat til Regionsrådsvalget i november 2025 under forudsætning af, at der ikke sker ændringer i opstillingsreglerne på grund af forestående sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Både borgmesterkandidat Anne Sofie Uhrskov og Formanden for Venstre i Frederikssund Kommune Flemming Ipsen glæder meget over at så mange velkvalificerede kandidater, har valgt at stille op til det kommende kommunalvalg i november 2025.
– Jeg er utrolig glad for, at vi har fået sat et stærkt og alsidigt hold, med både erfarne og nye kandidater. Jeg glæder mig til at vi sammen skal sikre Venstre et godt valg til næste år., siger borgmesterkandidat Anne Sofie Uhrskov..
Venstres formand Flemming Ipsen tilføjer:
– Vælgerne kan på Venstres liste finde gode kandidater fra alle dele af kommunen. Vi er godt repræsenteret med både kvinder og mænd. Listen vil stadig være åben for yderligere kandidater frem mod Kommunalvalget 2025.
Venstres kandidatliste
Anne Sofie Uhrskov, Borgmesterkandidat
Hans Andersen, Frederikssund
Jacob Levin Nielsen, Frederikssund
Jørgen Bech, Skibby
Morten Skjelmose, Slangerup
Susanne Waltenburg, Frederikssund
Tom Lysgaard, Jægerspris
Charlotte Krag Clausen, Slangerup
Jens Jørgensen, Jægerspris
Morten Skovgaard, Frederikssund
Mikkel Johansen, Slangerup
Anne-Mette Worch, Slangerup
Flemming Ipsen, Skibby
Lisbet Jensen, Jægerspris
Lise Lotte Due, Skibby