Veloverstået generalforsamling og ny bestyrelse

Veloverstået generalforsamling og ny bestyrelse
Frederikssund Erhvervs nye bestyrelse. Fra v. Ole Søbæk, John Bang Nielsen, Mette Brink, Michael Tøgersen (formand), Annette Kobberup (næstformand), Henrik Støwer Petersen, Stig Bergdahl, Tom Hoel og Niels Martin Viuff. Birgitte Trasbo Kelvis og Morten Voss er ikke med på billedet. Foto: Frederikssund Erhverv.

På den årlige generalforsamling i Frederikssund Erhverv blev to nye valgt ind i bestyrelsen, mens to trofaste og markante bestyrelsesmedlemmer udtrådte.

FREDERIKSSUND KOMMUNE: I år blev generalforsamlingen i Frederikssund Erhverv holdt i de naturskønne omgivelser på Bautahøj Konferencecenter i Kulhuse. Der deltog lidt over 70 medlemmer.

På generalforsamlingen blev der sagt velkommen til Mette Brink og Henrik Støwer Petersen, der begge blev valgt ind i bestyrelsen. Men også farvel og mange tak til to betydningsfulde erhvervsskikkelser: Peter Borregaard, mangeårig administrerende direktør i Procom A/S, der sidste år stoppede i firmaet og ejerleder i Mountain Top Industries ApS, Marie-Louise Bjerg, der ikke længere er aktiv i virksomhedens direktion.

Frederikssund Erhvervs bestyrelse består efter generalforsamlingen af følgende ni virksomhedsrepræsentanter og to byrådsmedlemmer: Michael Tøgersen – direktør i Handelsbanken (formand), Annette Kobberup – Executive Vice President i CO-RO A/S (næstformand), Mette Brink – CEO i Amphenol Procom A/S (nyvalgt), Henrik Støwer Petersen – CEO i Mountain Top Industries ApS (nyvalgt), Birgitte Trasbo Kelvis – direktør i Trasbo A/S, Stig Bergdahl – Center Manager i Sillebroen A/S, John Bang Nielsen – direktør i Bang Nielsen A/S, Tom Hoel – direktør i Aerobicgården, Morten Voss – CEO i Roth North Europe A/S samt Niels Martin Viuff – byrådsmedlem (A) og Ole Søbæk – byrådsmedlem (C).


Andre artikler fra denne uge