Læserbrev
Af borgmester
Tina Tving Stauning,
Frederikssund Kommune
Der skrives endnu en gang meget omkring DSBs planer for et nyt S-togsværksted i erhvervskvarteret i den nordlige del af Vinge. Vinge, hvor ambitionen er at skabe det gode liv med naturen helt tæt på. Med mange boliger og mange arbejdspladser. En mangfoldig by med en tæt, høj bykerne, som til alle sider flader ud. Med det store, grønne hjerte i midten og de mange fællesskaber. Byrådets Kvalitetsprogram 2024 peger desuden på, at enhver bygherre fremadrettet skal indgå og give merværdi for Vinge. Med dette og med visionen passer DSB og et kommende DGNB Guld-certificeret værksted godt ind af følgende 10 grunde:
200 nye statslige, sikre arbejdspladser kommer til Vinge. Og her er ikke tale om at flytte de eksisterende arbejdspladser fra værkstedet i Høje Taastrup, da dette værksted bevares sideløbende i en årrække grundet den lange indfasning af de førerløse S-tog.
15-20 nye lærlinge- samt praktikpladser. En gevinst for vores unge på erhvervsskolerne, der har meget svært ved at finde lærepladser og praktiksteder. Og desuden en fin kobling til campus, den nye metalprinter og ønsket om flere faguddannede.
Kommunal anvisningsret til overskydende erhvervsjord. DSB tilbyder at kommunen kan beslutte, hvilke virksomheder der skal etableres på den overskydende erhvervsjord. Alternativet er at kommunen skal opkøbe og dermed bruge anlægsramme. En anlægsramme, som er hårdt presset.
Dobbelt så meget skov i kommunen 2:1. Værkstedet etableres oven i den eksisterende fredskov som nedlægge og etableres dobbelt op i areal. Bemærk at fredskov kan kun fjernes og erstattes gange to, hvis det har et større samfundsmæssigt sigte. Derfor vil arealet kun komme i spil som erhvervsjord, hvis det er DSB, som kommer til. Den nye skov kan Frederikssund kommune i samarbejde med DSB beslutte hvor skal etableres.
Bedre støjafskærmning fra den kommende motorvejen. Motorvejen vil give langt, langt mere støj end S-tog. DSB tilbyder en opgraderet støjafgrænsning og dermed mindre støj fra motorvejen i Vinges boligområder end uden et værksted.
Som konsekvens af de bedre støjforhold, får vi de samme eller flere antal byggeretter end uden et værksted. DSB optager kun erhvervsjord og benytter ikke jord påtænkt til boligområder. Den forbedrede støjafgrænsning betyder at der vil kunne bygges tættere ud mod afgrænsningen mod vest og motorvejen, og dermed forventeligt flere boliger.
Store del af baneterrænet er under niveau og dermed ikke synligt.
Opgraderet station i Vinge. Den nuværende standardstation tilbyder DSB at opgradere og vores ønsker kunne være flere i forhold til den standard-station, der er nu.
Den længe ønsket forbindelse over banen for cykler/gående, som skal forbinde den nordlige og den sydlige del af Vinge i centrum af byenkernen, er et helt bærende element i Vinge Udviklingsplan. DSB tilbyder at etablere og drifte denne vigtige forbindelse. Alternativet for Frederikssund kommune er en 2 cifret million-finansiering via anlægsrammen og servicerammen. Noget nær en umulighed med de snævre rammer og de mange ønsker vi har for hele kommunen for anlæg og drift.
En ny sikker forbindelse over motorvejen for cykler/gående fra Vinge via Oppe Sundby tilbyder DSB desuden at lave. Forbindelsen er ikke en del af motorvejsprojektet og vil derfor ikke blive etableret uden DSB.
Bedre prioritering af Vinge og Frederikssund på s-tognettet. Værkstedet er centralt for den samlede drift af s-tognettet fremover, og Frederikssund linjen vil derfor have højeste prioritet.
Kommunen vil tage et stort skridt i klimaindsatsen ved at tage medansvar for at fremtidens kollektive transport i hovedstaden som grøn.
Og sidst men ikke mindst sikkerhed for at motorvejen etableres i forhold til tidsplanen, da de to projekter er indbyrdes afhængige af hinanden.
Jeg er udmærket klar over, at der kan være mange grunde til allerede nu at være negativ omkring endnu en virksomhed i Vinges erhvervsområde, men jeg håber selvfølgelig at fordelene trods alt taler deres tydeligere sprog. Herfra skal derfor lyde; Velkommen til DSB