Kalendere, almanakker, ugenumre, datoer og klokkeslæt er helt dagligdags ting for os moderne mennesker. Men går vi blot et par århundreder tilbage, møder vi et samfund – især på landet – med en helt anden struktur, samt en befolkning med en helt anden tidsfornemmelse, hvor året var styret af tradition og overtro, der var afstemt efter årstidernes vekslen.
Meteorologer vil sikkert ryste på hovedet over de fleste gamle vejrregler og varsler, og sikkert påstå, at de slet ikke har nogen relevans. Men det var nok det bedste som man almindeligvis kunne præstere og holde sig til før i tiden.
Jeg har i en ældre bog fundet forskellige varsler for de kommende måneder og her er et par eksempler.
Januar måned, har navn efter den romerske gud Janus. Det gamle danske navn er glugmåned, glug betyder kikhul ind til det nye år. Vinteren havde bidt sig fast, og det var en stille måned hvad udendørs arbejde angik. Overtro og varsler sagde, at man ikke måtte pløje jorden – hverken i januar og februar – bønderne troede, at hvis de gjorde det, ville de arbejde frosten ned i jorden og så ville det blive vanskeligere for planterne i den kommende vækstsæson.
Varslet siger at regn i januar gør skoven tynd, og marken bar. Og inden bonden gik i seng Hellig tre kongers aften, 5. januar, gik han lige ud for at se på himlen. Det skulle helst være overskyet, for hvis det var stjerneklart, ville det ikke blive et godt år for ærterne.
Februar måned, kaldtes på dansk blidemåned, det betyder hvid som sne. Ligesom januar er det ikke tilrådeligt at bearbejde jorden i februar. Hvis vejret var til det, gik man i gang med at gødske kålgårdene og haverne med hønse- og duemøg. Det sidste korn blev tærsket i denne måned. Kyndelmisse 2. februar, lysmesse, Kjørmes Knud, har mange navne. Er præcis 40 dage efter det der skulle være Jesus fødselsdag. Jeg siger også gerne, at dagene længes, men vinteren strenges. Dagen blev endvidere i det gamle bondesamfund betragtet som meget betydningsfuld, fordi den ligger præcis midt mellem vinterens begyndelse (1. november) og forårets begyndelse (1. maj). På den dag skulle halvdelen af dyrenes vinterfoder helst være tilbage, det samme kan vi sige om brændsel. Der findes adskillige vejrvarsler denne dag. Et velkendt rim lyder:
Kyndelmisse knude (snefog/hårdt vejr)
som vil tude
holder derude
med sine stude
og ryster sine klude,
da er den halve vinter ude.
Det skulle helst blæse meget kraftigt den dag – helst så voldsomt, at ”atten kællinger ikke kunne holde den nittende ved jorden”, så ville vinterens magt være meget alvorligt truet og kulden ikke vare ret meget længere.
Hvor finder vi 18 kællinger i dag?
Marts måned, er afledt af den gamle romerske krigsgud Mars, dansk thordmåned. Nogle mener at det er fra den nordiske krigsgud Thor, andre mener at det stammer fra ordet tord der på gammel nordisk betyder gødning. I marts måned kørte man nemlig gødning på markerne. Overtro og varsler om marts siger: Tør marts, våd april og kold maj giver fyldt lade, kælder og høstænge. – Selv om marts er aldrig så dårlig, vil der dog komme ni gode dage i denne måned. – Hvis januar og februar er milde, bliver marts kold. – Er der megen tåge i marts, bliver det en regnfuld sommer.
9. marts hedder Fyrretyve riddere. Som vejret er på denne dag, vil det holde sig i de kommende fyrretyve dage. – Men hvis solen denne dag blot vil skinne så længe som en fumlefingeret kælling er om at sadle en hest, vil alt trods alt gå godt.
De kællinger, de kællinger må holde for.
Nu er vi i gang med anden måned på året, så måske kan jeg fortsætte om et par måneder.
Lennard Krogh
