Vær med til at forme fjordens turisme

Vær med til at forme fjordens turisme
Strategimøderne om trusimeudvikling i fjordlandet er åbne for alle. Foto: Tomas Skov

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Turismeudvikling skal løftes i fællesskab, for når vi står sammen, er vi stærkere og klogere. Derfor er alle med interesse for turismeudvikling i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner inviteret, når Destination Fjordlandet afholder strategimøder flere steder i destinationen frem mod sommerferien.

Destination Fjordlandet, som lancerede sin første turismestrategi tilbage i 2021 tager nu et skridt fremad for at sætte fokus på udviklingen af turismen frem mod år 2030. Formålet er at skabe større værdi for både borgere, turister og lokalsamfund i destinationen.

Strategimøderne er åbne for alle, og både borgere, virksomheder, sommerhusejere og alle andre med interesse for turisme i Fjordlandet er derfor velkomne til at deltage. Tilmelding er ikke nødvendig.

Det næste møde finder sted på Restaurant Toldboden, Færgevej 1A i Frederikssund den 29. maj kl. 9-11. Den smukke panoramaudsigt over fjorden er en perfekt ramme til at drøfte fremtidens turisme i Fjordlandet.

Det efterfølgende møde i rækken er i idylliske og landlige omgivelser på Herslev Bryghus, Kattingevej 16 i Roskilde/Lejre den 13. juni kl. 9-11.

Møderne giver en unik mulighed for lokalt engagerede til at deltage i skabelsen af en visionær turismestrategi.

Den ambitiøse tilgang vækker håb om en styrket og mere bæredygtig turisme, der kan bidrage positivt til Fjordlandet som helhed. Møderne lægger op til en dialog, hvor alle stemmer kan blive hørt og alle ideer kan blive vurderet i et fælles forsøg på at forme fremtidens turisme.

Andre artikler fra denne uge

Daimi Under Åben Himmel


Oplev Daimi og hendes seks mands Louisiana jazzband til den grønne kirkefestival Under Åben Himmel. SÆBY/GERSHØJ: Festivalen Under Åben Himmel

Læs mere »