Af Landmand Jan Christensen
Stubbevej 1, Østby, Skibby
Takket være den digitale udvikling, har det aldrig været nemmere at kommunikere og komme i kontakt med folk, end det er i dag. Stort set alle over 16 år har en E-boks, så det offentlige nemt og hurtigt kan kommunikere med borgerne.
Godt hjulpet af diverse ejendomsregistre og digitale kort er det også muligt at finde frem til ejerne af en given ejendom og et givent areal meget hurtigt. Ligesom satellitfotos og droneoverflyvninger kan give myndighederne det fulde overblik over, hvor vi placerer både badebassinet og hønsehuset.
Med disse mange hjælpemidler ville jeg tro, at det måtte være nemt for en myndighed at lave målrettet kommunikation til borgerne.
Alligevel var det for svært og tidskrævende for Frederikssund kommune i juli og august at informere berørte lodsejerne direkte om, at kommunen havde udset deres landbrugsjord til at indgå i Grønt Danmarkskort – det forstår jeg ikke.
Vel vidende, at der ikke er et formelt lovkrav til kommunerne om at informere lodsejeren, når deres arealer inddrages i planlægningen, så havde jeg dog ikke en forventning om, at jeg først skulle høre om kommunens planer for min jord ved et offentligt møde på Elværket tre uger efter, at planerne var sendt i offentlig høring. I øvrigt et møde, som jeg hørte om ved en tilfældighed og hvor lodsejerfremmødet var ringe – kan det tænkes, at lodsejerne ikke vidste, at mødet fandt sted?
Jeg mener ikke, at vi som almindelige borgere skal afse tid til at holde øje med kommunens hjemmeside for at blive oplyst om, hvilke planer kommunen har for vores ejendomme.
For mig at se, burde det fra kommunal side være almindelig god omsorg for skatteborgerne, hvis der var en praksis for direkte kommunikation og lodsejerinvolvering, særlig i de sager, hvor udpegningerne kan have negative konsekvenser for fremtiden. Det burde kunne gøres med et snuptag – Vi skriver trods alt 2019.
Således havde jeg også troet, at man i 2019 brugte de nyeste kort og den nyeste viden ved udpegningerne af arealer til Grønt Danmarkskort.
Det synes ikke at være tilfældet, og det har haft konsekvenser for omfanget af udpegninger i Frederikssund kommune.
Der foreligger et opdateret jordbundskort, som giver den nyeste viden om jordbundsforholdene, alligevel har kommunen valgt at benytte sig af det gamle amts lavbundskort – det forstår jeg ikke.
Jeg driver selv 150 ha med primært græs og havefrø på en god lerjord. I det fremlagte forslag til Grønt Danmarkskort er 30 % af mine arealer udpeget til naturformål. Udpegningerne er næsten identiske med de lavbundsarealer, som fremgår af det gamle amtskort. Ser man på det nye jordbundskort, er kun en lille del egentlig lavbundsjord – det kan man også konstatere ved selvsyn.
Jeg kan frygte, at flere udpegninger er sket på samme fejlagtige grundlag og på arealer, hvor naturpotentialet er ringe. 37,5 % af det åbne land er udpeget til Grønt Danmarkskort i Frederikssund
Det faglige grundlag skal være i orden, for vi kender ikke konsekvenserne af udpegningerne.
Jeg frygter, at de på sigt medfører restriktioner for driften af en rentabel landbrugsvirksomhed. Udpegningerne vil også have betydning i salgsøjeblikket, hvor en ejendom med naturudpegninger vil være mindre attraktiv for en køber.
Vi skal passe på vores naturværdier, pleje og udvikle dem. Efter min mening giver det det mest mening, hvis vi starter der, hvor potentialet for udvikling af naturværdien er størst, nemlig med afsæt i den eksisterende natur. De private arealer skal ikke være et stort tag selv bord i kommuneplanlægningen.
Lodsejerne har tidligere samlet sig om naturprojekter og korridorer bl.a. i forbindelse med etableringen af læbælterne. Vi kan nå langt ved dialog og frivillighed.
