Af Tina Tving Stauning (A)
Byrådsmedlem
Frederikssund Byråd
Da Hans Andersen (V) tabte sagen i Økonomiudvalget og efterfølgende begærede sagen om salg til Viuff (C) af areal ved Roskilde fjord i Frederikssund by i byrådet, havde han sikkert ikke forestillet sig, at det skulle blive sådan en dårlig sag af flere grunde.
Et var, at det lykkedes at finde et flertal for at sælge de offentlige 200 m2, på baggrund af et privat ønske om at få en større have.
Noget andet er, at der i forvaltningen var indhentet flere grundpriser på forskellige vilkår og kun en pris blev forelagt politikerne.
Helt grelt er det nu, at der efterfølgende på ejendommen er tinglyst en servitut om, at et dige fremover skal betales af Frederikssund Kommune.
Det kan ingen bortforklare eller bør forkleine.
Denne tinglysning er stik imod lovgivning på området og stik imod den politiske flertalsbeslutning.
Der blev besluttet, at den nye ejer vederlagsfrit skulle tåle, at der kunne blive anlagt et dige på den nyerhveret jord.
Nu har kommunen, ud over at sælge jord til fjorden, også udstedt en blanco check i al fremtid.
Sikke en redelighed og ganske enkelt ikke i orden.