Klummen er et fast indslag i Hornsherred Lokalavis, hvor vi har givet pennen fri til en gruppe mennesker, der har det til fælles, at de alle på den ene eller den anden måde er rodfæstet i Hornsherred. Det er avisens faste holdeplads for markante meninger og gode personhistorier, alle med udgangspunkt i ugens skribent, men først og fremmest med Horrensherred i centrum.
På grund på grund af pral
En vellykket tur sidste sommer med Historisk Forening, NATURekspressen og turbåden Hjortholm viste, at Roskilde Fjord er lang og smal, og at det har gennem historien været højere sømandskunst at navigere skibe ned til Roskilde i bunden af fjorden. Flere af sejlrenderne er kun få meter brede.
I dag er der ingen kommerciel sejlads på Roskilde Fjord, men også almindelige lystbåde stikker for dybt til, at man bare kan sejle rundt uden at kende søkortet.
Inderst i fjorden er der en stor bredning med et utal af vige, og i min barndom var fjorden fyldt med lystbåde. På vandet er der ingen myg, og folk som mine forældre dyrkede på hverdagsaftener at sejle ud på må og få for at finde et smukt sted med læ at drikke aftenkaffe, nyde landskabet og møde bekendte i andre både.
Der var dog et element af drama forbundet med disse små lystsejladser.
Fra Skrivernæbbet ved Møllekrogen og næsten helt over til Gershøj ligger lige under overfladen et rev, Nørre Rev, der ved ekstremt lavvande bliver synligt, så man kan gå kilometer ud i fjorden. Dette rev skærer bredningen tværsover – næsten – for dem, der sejler øst-vest (eller vest-øst) som for eksempel nutidens turbåde.
Ved normal vandstand er revet usynligt, og sejlbåde med køl kunne derfor let støde på grund, hvis føreren ikke kendte forholdene. Det skete jævnligt, selv om alle de lokale bådejere i Selsø Møllekrog vidste, at man skulle holde næsten helt over til Gershøj, inden man styrede mod nord mod Selsø. For revet har faktisk få meters ophold, hvor vanddybden er stor nok til gennemsejling, og det var en sport at skyde genvej gennem dette hul. Det handlede om – at kunne prale med – at kende de landkendinger, der skulle stå på linje, når man satte kursen.
Jeg husker en sommeraften omkring 1970, hvor vi var på fjorden og havde været ovre på den vestre side af fjorden i båden Anito 2. Min onkel var også ude denne aften i sin båd Spray, og måske er der blevet aftalt en kapsejlads tilbage mellem min far og onkel – det var næsten vindstille, så stor fart var der ikke på, og derfor valgte min far at gå efter genvejen gennem revet.
Det gik godt, indtil det ikke gik godt længere. Et karakteristisk gonk fortalte, at båden havde ramt revet og nu stod på grund. Meget rigtigt kunne vi se den lave vanddybde under båden, og at det ret nær ved på styrbords side var dybere.
Nå, der var ikke nogen grund til panik. For det første var onkel jo på vej samme vej, og for det andet kunne motoren vel trække Anito 2 fri? Til det sidste var svaret nej. Anito 2 stod fast på grund, så vi ventede på Spray, der da også snart nærmede sig. Men han kunne åbenbart ikke se, at vi stod på grund – med næsten ingen vind var hastigheden meget lav – og inden vi havde fået signaleret problemet, var Spray også på grund 20-30 meter væk.
Jeg husker ikke detaljerne på dette tidspunkt i den konkrete situation, men der kan ikke være tvivl om, at det på én gang må have været hylende morsomt og skide irriterende.
Inden alt for længe dukkede en hjælpende motorbåd op fra Gershøj og trak først Anito 2 af grunden. Min far startede bådens motor og cirklede rundt, mens Spray blev trukket fri. Med det resultat, at han gik på grund igen. Pinligt. Men motorbåd-føreren gentog øvelsen, og derefter gik turen for motor mod Møllekrogen. En anekdote rigere om hullet i Nørre Rev.
På udflugten sidste år ramte Hjortholm gennemsejlingen uden problemer, for nu er hullet tydeligt markeret med sømærker. Det er naturligvis sikrere, men også lidt kedeligere. Og det flotte syn af Gershøj Kro fra søsiden, fik vi kun på lang afstand.
Af Søren Skov, ”gammel Skibby’er”
”Søren Skov er en mange-generations Skibby’er, der er vendt tilbage efter mere end 30 år på Vesterbro og nu genoplever sin fødeegn på nært hold”.
