Klummen er et fast indslag i Hornsherred Lokalavis, hvor vi har givet pennen fri til en gruppe mennesker, der har det til fælles, at de alle på den ene eller den anden måde er rodfæstet i Hornsherred. Det er avisens faste holdeplads for markante meninger og gode personhistorier, alle med udgangspunkt i ugens skribent, men først og fremmest med Horrensherred i centrum.
Lokalpolitik og flåede fasaner
Lokalpolitik var virkelig lokal politik, dengang Danmark var delt op i 1.245 sognekommuner og 88 bykommuner.
Syd for Skibby i Voldborg Herred lå Sæby-Gershøj, Hyllinge-Lyndby, Rye-Sonnerup kommuner, der senere blev til Bramsnæs og nu er en del af Lejre Kommune. Nævnt nordfra var der fem kommuner i selve Hornsherred, der nu alle er en del af Frederikssund Kommune, vest for betalingsbroen:
• Gerlev-Draaby (der før 1965 tog navnet Jægerspris)
• Kyndby-Krogstrup
• Skuldelev-Selsø
• Ferslev-Vellerup
• Skibby
I november 1962 fortalte en avisnotits om en helt særlig situation: To kolleger fra Kyndbyværket, endda to arbejdsmænd, var nu sognerådsformænd i nabokommunerne Skibby og Kyndby-Krogstrup. I Skibby var det min morfar Egon Hansen (1908-1980) og i Kyndby-Krogstrup Sigfred Christiansen.
Andre fra familien blev senere aktive i lokalpolitik, da to af Egon Hansens børn, Orla Hansen og min mor Anni Skov, senere blev valgt ind i Skibby Byråd, der 1966-2007 dækkede de gamle Ferslev-Vellerup, Skibby og Skuldelev-Selsø kommuner. Fra byrådet i 1980’erne fortæller min mor flere hyggelige anekdoter:
I den socialdemokratiske byrådsgruppe havde de en intern bødekasse, hvor pengene vist gik til kager ved gruppemøderne. Bøderne pålagde de hinanden, når de efter mørkets frembrud blev set cykle på veje og gader uden de lovpligtige cykellygter. Hvor mange kager disse lovbrud kunne udløse, melder historien ikke noget om.
Så var der maden: Møderne i Skibby Byråd begyndte kl. 19, men medlemmerne ankom til rådhuset allerede i løbet af eftermiddagen til gruppemøder og lignende, og da der efter det åbne byrådsmøde var et lukket møde, var de tit først færdige omkring midnat. Men et af de gode, gamle medlemmer erklærede, ”at han kunne ikke tænke”, når han ikke fik noget at spise fra om eftermiddagen og frem til midnat. Så han forlangte en spisepause før kl. 19, og det kom i stand ved, at byrådet fik varm mad leveret:
”Dagens ret” fra plejehjemmet Nordhøj.
Så i de år havde de lokale politikere personlig føling med maden i ældreplejen. Men om plejehjemskøkkenet nu gjorde mere – eller mindre! – ud af ”Dagens ret” disse byrådsmødedage, ved jeg ikke.
Anni Skov fortæller videre, at der et år var skudt mange fasaner på jagten hos byrådsmedlem Bent Olsen på Krusegård, og han ville nu give fasaner til beboerne på Nordhøj. Men han havde ikke selv tid til at flå de cirka 25 fugle, og plejehjemmets køkken måtte ikke have fjer i køkkenet. Så min mor lovede at flå dem – det tog en times tid – og aflevere dem til personalet, der først kiggede lidt skævt til at skulle skære de mange fasaner op og rense dem. Men den aften var ”Dagens ret” på Nordhøj fasansteg.
Byrådet havde en fast menu til sidste møde før jul: Andesteg, og til mødet før sommerferien fik de altid gammeldags kyllingesteg med nye kartofler og agurkesalat. Kartoflerne var egen avl fra et byrådsmedlems gård i kommunen.
Efter sammenlægningen i 1966 begyndte en evig diskussion om fordelingen af goder mellem Skuldelev og Skibby. Onde tunger genfortæller debatten med ”Hvis de skal have to nye gadelygter i Skibby, så skal der også to nye gadelygter op i Skuldelev”… og i disse år hører jeg et ekko af dette i den sammenlagte Frederikssund Kommune, om end grænsen for modstand/sammenhold nu synes at ligge ned gennem Roskilde Fjord.
Lokalpolitik er stadig lokal politik.
Af Søren Skov, ”gammel Skibby’er”
”Søren Skov er en mange-generations Skibby’er, der er vendt tilbage efter mere end 30 år på Vesterbro og nu genoplever sin fødeegn på nært hold”.
