Klummen er et fast indslag i Hornsherred Lokalavis, hvor vi har givet pennen fri til en gruppe mennesker, der har det til fælles, at de alle på den ene eller den anden måde er rodfæstet i Hornsherred. Det er avisens faste holdeplads for markante meninger og gode personhistorier, alle med udgangspunkt i ugens skribent, men først og fremmest med Horrensherred i centrum.
Vi gør det da bare selv!
Sådan stod der i en overskrift – og den ramte mig lige i solar plexus.
Egentlig havde jeg tænkt, at klummen denne gang skulle omhandle høje hække, trafiksikkerhed og den enkeltes ansvar. Men des mere jeg tænkte på det – desto flere hække så jeg, så det tør jeg ikke rode mig ud i.
Og der er da heldigvis så meget andet, men kan skrive om!
Som nogen ved, er jeg meget engageret i 2 lokale tiltag : Skuldelev-Selsø Multikulturforening og Kaffeklubben i Skuldelev. Begge har indtil nu levet af selvfinanciering – og det eneste vi har at gøre med kommunen er, at vi får lov at låne cafeen i Skuldelev Hallen (og skolens gymnastiksal til større engagementer) og Skuldelev Hallen en gang årligt – så vi gør det bare selv!
Jeg har bemærket, at jeg simpelthen er dårlig til at bruge kommunens penge. Det er jo aldrig rart at være dårlig til noget – og jeg har lovet mig selv – at jeg vil øve mig på at blive bedre til det. Man skal jo udvikle sig hele livet!
Men jeg synes, at vi alle skal starte med os selv – og jeg vil slutte denne klumme med en hjertevarm historie, som var en åbenbaring for mig, men først lige lidt om, hvad vi har gang i:
I Skuldelev-Selsø Multikulturforening afholder vi hvert år (når det ikke er coronatid) et bankospil i november. Det gør vi, fordi det samler virkelig mange mennesker, der får en hyggelig eftermiddag – før, under og imellem spillene – og så får vi et solidt overskud, som vi kan bruge til koncerter, foredrag, støtte til andres aktiviteter osv. Når man skal holde banko, så skal man skaffe præmier. Vi køber en del, men vi får også mange, mange gode præmier/gavekort af erhvervsdrivende i Skuldelev, Østby, Sønderby, Skibby, Venslev, Gerlev, Lyngerup, Frederikssund osv….
Inden vi gik i gang – talte vi om, at det sandsynligvis ville blive sværere at få præmier af erhvervsdrivende i år, da de jo havde haft svære år pga coronaen. Men det er gået helt anderledes.
Aldrig har vi da mødt så meget venlighed, gavmildhed og hjælp. Det har vrimlet ind med gode præmier – og vi er så TAKNEMMELIGE for det! Så det der med DET GØR VI BARE SELV – er jo ingen sag, hvis det er sådan man bliver mødt. Så TAK for det.
Og så er det vist på tide at slutte klummen af med en overrumplende, hjertevarm historie – for når man bare gør noget selv – får man nogen gange en på ”snuden” – men oftest får man jo noget godt igen!
Min mand og jeg var i Holbæk. På vej hjem får vi lyst til en god is fra ishuset ved Munkholm broen. Vi parkerer, og da vi kommer hen til ishuset, er der en lang kø….. som bliver længere og længere. Oppe foran i køen står 2 pædagoger som er på tur med 5-6 handicappede voksne, som også har fået lyst til is. Det går l-a-n-g-s-o-m-t og uroen breder sig i køen. Pædagogerne suser rundt – de skal hjælpe med at gå, at bestille is, følge ned til bilen ….. og pludselig står der en kvinde, der tydeligvis er synshandicappet med sin is i døren – og hun er gået helt i stå. Jeg kigger væk, synes ikke det er mit problem, der er nok en anden, der hjælper i den situation…….. men ingen går ud af køen og hjælper! Så gør jeg det – indrømmet modstræbende – ”Vil du have en hånd?” – ”ja” det vil hun gerne og tager mig under armen. Nu defilerer vi forbi den lange kø med små skridt. Jeg hjælper hende med at få sat sig på en bænk ved bilen – og så sker det:
Da jeg går tilbage – op langs h-e-l-e køen – står de pludselig alle sammen og sender mig store, varme smil – og jeg bliver ramt af en hjertevarme, som var helt utrolig – så da jeg når op til min mand, er jeg helt fortumlet og nærmest dampende og ”flyvende” af al den hjertevarme, alle de fremmede mennesker, der lige før var sure og urolige, har sendt imod mig!
Kan det være rigtigt at mennesker kan sende så meget varme?
Åbenbart – så stod jeg der og var dagens ”helt i skysovs” – bare fordi jeg var trådt ud af køen og givet en, der havde brug for det, en hånd.
Men måske er det sådan – at vi GØR DET BARE SELV – og får 1000-fold igen!
I mange år var Nanny Kragh Mortensen konsulent indenfor læsning, læse-skrivevanskeligheder og specialpædagogik.
Nu hvor hun har masser af tid bruges den på familien, læsning, maleri, slægtsforskning og Skuldelev-Selsø
Multikulturforening og Kaffeklubben i Skuldelev.
Nanny bor lige midt imellem Skuldelev og Østby
