Klummen er et fast indslag i Hornsherred Lokalavis, hvor vi har givet pennen fri til en gruppe mennesker, der har det til fælles, at de alle på den ene eller den anden måde er rodfæstet i Hornsherred. Det er avisens faste holdeplads for markante meninger og gode personhistorier, alle med udgangspunkt i ugens skribent, men først og fremmest med Horrensherred i centrum.

En Mustang med lav indstigning i Kulhuse.
Hvilke billeder giver denne overskrift?

Prærieindianer med tomahawk højt hævet til sejr eller angreb ridende uden sadel eller tømme på en hurtig lille hest? 

Eller: Potent lav bil f.eks. Ford Mustang 5,0 V8 GT Fastback aut. 2d til en pris lige under 1 mill. Kr.

Nej, vi har så vidt jeg ved ikke indianere i Kulhuse selv om der i sommerhalvåret ofte lyder høje krigsråb. Det er dog bare legende børn – ofte hoppende og råbende på trampolin.

Hvad så med biler i den megadyre klasse? Ja Kulhuse har jo i perioder ufortjent haft et lidt blakket ry befolket af fattigrøve. Men i Hornsherred har vi ikke brug for pralende at vise sig frem – her bygger vi nyt, eller fornyer det vi har, og har så tid og overskud til at hjælpe hinanden.

Jeg har hele mit liv cyklet meget, men med alderen er jeg blevet stiv til bens og mindre mobil, så jeg er gået fra cityracer til hvid Mustang cykel med lav indstigning (damecykel). Med lav indstigning skal jeg ikke svinge benet over stel og sadel med risiko for at vælte og ligge der filtret ind i en smart racercykel. Og med lav indstigning bliver jeg mindet om, at det nu er tid til eftertænksomhed.

Det er altså en cremefarvet cykel som overskriften henviser til.

Når jeg cykler i Nordskoven på en hverdag, møder jeg ganske få, men undertiden bliver jeg overhalet af en mountainbike i rasende tempo. Mon han nåede at se anemonerne eller bregnerne, der bryder gennem jorden som halsen på en violin. Når de står der, så er det som skovens symfoni bryder igennem. Måske går moutainbikeren også glib af flagspætten, der sider og banker på et af de høje træstubbe, som står tilbage efter sidste rydning. Altså sæt farten ned!

Jeg cykler gerne ud og besøger de tre gamle egetræer – Storkeegen, Snogegen og Kongeegen. Især Storke egen er der ikke meget tilbage af, så det er godt, at der besluttet fredning af en del egetræer rundt i Nordskoven. Det betyder jo, at der også om 100 år er store gamle egetræer, der kan besøges og beundres for både størrelse, form og alder. Måske bliver et af træerne navngivet Klimaegen! 

For tænk hvor meget CO2 et stort og gammelt træ oplagrer. Træer binder CO2 fra atmosfæren som en del af fotosyntesen. Kulstoffet findes i træets løv, grene, stamme og rødder i form af bl.a. cellulose. Træ kan lagre kulstof i flere hundrede år. Hvis træet anvendes til bygninger eller møbler fastholdes kulstoffet. Når træ brændes, frigøres CO2 igen. Store gamle træer er altså et godt våben i klimakampen.

Jeg cykler langsomt rundt i Nordskoven og nyder naturen, og jeg må jo – på grund af Stiftelsens behov for indtjening – accepterer, at der pludselig kommer store åbne områder, hvor alt er fældet. Heldigvis har vi i Danmark en lovgivning, der pålægger skovejere at genplante efter skovning.

Derfor må jeg på min Mustang med lav indstigning glæde mig over, at selv om verden ikke er ideel, har vi både fredningsbestemmelser og en skovlov der sikre genplantning.

Jeg cykler også på Kulhusvejen mellem Kulhuse og Jægerspris. Jeg har været i Kulhuse i 35 år, og lige så længe har der været ønske og debat om en cykelsti. Landevejen er ikke af den bredeste slags, og bilerne kører stærkt og tæt på. Det er farlige situationer, der opstår her. 

Nogle biler kører så stærkt, at jeg tvivler på, at de overhovedet opdager mig i vejsiden. Andre biler kører de tilladte 80, og de undrer sig måske over, hvorfor jeg står af den ene gang efter den anden. Her er den lave indstigning igen en fordel! Jeg samler øl og sodavandsdåser, desværre er langt de fleste uden pant. En bilrude virker åbenbart som åbningslemmen på en affaldscontainer, for der ligger rigtig mange dåser.

Langs vore veje finder vi mængder af emballage fra nydelsesmidler – dåser, papbægre, cigaretpakninger, slikpapir og alt fra MacDonnald. Kære bilist må din kone/kæreste ikke se, hvad du indtager, mens du kører bil?

 Er det mit ansvar at samle dem op? Nej men måske får det bilerne i nysgerrighed til at nedsætte farten, og den kommunale renholdelse er jo skåret kraftig ned og udliciteret, så nogen må jo gøre det, hvis vi vil mindske affald i naturen.

Og nej det er ikke formeldt mit ansvar, men når jeg stopper op og samler op, ændrer jeg mit syn fra irritation til en slags sport om, hvor mange dåser jeg kan samle. Jeg kan fortælle, at det gennem årene er blevet flere tusinde. Igen desværre er langt de fleste uden pant!!

Dåserne er især et problem, når der bliver slået grøftekanter. Her ligger dåserne splittet op i mange skarpe stumper.

Jeg stopper også op ved busstoppesteder for at fordre min forargelse – cigaretskod/filter mundstykker! I Danmark ligger millioner af disse mundstykker, som jo er et af de største mikroplast problemer. Jeg holder aldrig op med at undres, for det var da den letteste ting at lovgive mod salg af filtercigaretter. 

I min ungdom røg de fleste cigaretter uden filter enten Cecil eller Kings. Så hvorfor ikke igen?

Mine daglige langsomme ture på min Mustang giver min stor glæde over skovens og landevejens forskellighed. Ren naturglæde i skoven og spontan konkurrence mentalitet, når dåserne fylder en hel bærepose. Derfor tak til skovejere for dog at bevare noget urørt skov og til bilister for deres gavmilde drys af tomme dåser i vores grøftekanter.

Knud Eskesen
er pensionist og aktiv i Kulhuse