Udstilling på havnen

Udstilling på havnen
Der blev tegnet, fortalt og diskuteret på workshoppen i Frederikssundhallen. Foto: Frederikssund Kommune

FREDERIKSSUND KOMMUNE: “Frederikssund møder vandet” er overskriften på den proces, hvor Frederikssund Kommune har bedt om input og ideer fra borgerne til, hvordan man kan kystbeskytte midtbyen i Frederikssund.

Udgangspunktet har været, at kystbeskyttelsen skal tilføre noget til byen, så det ikke blot bliver et dige, men en brugbar del af byrummet.

Masser af input fra borgerne

Siden den 21. juni har alle interesserede kunnet deltage online med ideer og forslag til, hvordan kystbeskyttelsen skal indrettes, og hvad den skal kunne.

I løbet af september er der også holdt en workshop, hvor mere end 100 borgere deltog.

Alt i alt er det blevet til adskillige hundrede forslag til, hvordan man kan kystbeskytte midtbyen.

Udstilles på havnen

Mandag den 10. oktober åbnede Frederikssund Kommune en udstilling med resultaterne fra borgerinddragelsen.

De blå infosøjler, som har været placeret forskellige steder i byen, samles på havnepladsen og danner ramme om udstillingen.

Frederikssund møder vandet:

Frederikssund Kommune

Andre artikler fra denne uge