Ud med gutterne

Igen i år spænder deltagerne til ”Kom ud, mand!” bredt aldersmæssigt, nemlig fra 34 til 93 år.

Lejre Kommune gentager sidste års succes med forløbet “Kom ud, mand!”. De tilmeldte er lige nu mellem 34 og 93 år, og der er plads til flere.

LEJRE KOMMUNE: Mad over bål. Bushcraft. Adventure walk. Det er bare lidt af det, som venter deltagerne i ”Kom ud, mand!” – et gratis tilbud med fokus på natur og fællesskab. Forløbet strækker sig over 12 uger og byder på en bred vifte af udfordrende og inspirerende aktiviteter i Bidstrup Skovenes grønne rammer.
”Kom ud, mand!” havde premiere i 2024, og her var der rift om pladserne på holdet. Nu er muligheden her altså igen, og hvis du er hurtig, kan du stadig nå at komme med.
– Lige nu er godt halvdelen af pladserne besat. Igen i år spænder deltagerne bredt aldersmæssigt, nemlig fra 34 til 93 år. Og vi afstemmer aktiviteterne, så det er sjovt for alle at deltage, siger Janni Bue Steengaard.
Janni er forebyggende sygeplejerske og sundhedsrådgiver i Lejre Kommune, og sammen med fysioterapeut Jesper Dige Skafsgård Klausen er hun med i hele forløbet.

Deltagere ses stadig
Sidste år var det en overvældende succes.
– Ikke alene var der stort fremmøde og højt humør. Mange af deltagerne ses stadig, nu på eget initiativ, og det er helt i tråd med formålet. For ”Kom ud, mand!” handler i høj grad om at skabe relationer og om at gøre opmærksom på mulighederne for fælles aktivitet i naturen. Begge dele styrker sundheden, tilføjer Janni Bue Steengaard.

Cowboykaffe
Alle de 12 kursusgange begynder ved Avnstrup shelteren, som ligger lige ved P-pladsen på Avnstrupvej. Der er cowboykaffe fra kl. 15.30, og programmet begynder kl. 16.
”Kom ud, mand!” ligger på 10 torsdage og to onsdage; første gang er torsdag 27. marts, og der er afslutning torsdag 26. juni.
Det er først til mølle, og man melder sig til ved at skrive en mail til fbsygepleje@lejre.dk, eller lægge en besked på tlf. 2180 3541 eller 2911 0983. Hvis ikke du når at tilmelde dig inden d. 24.3. 2025, er du velkommen til at tage kontakt alligevel.
Kom ud, mand! arrangeres i samarbejde med National Park Skjoldungernes Land og Friluftsrådet.

/TS

Andre artikler fra denne uge

Hjem til mormor


Af journalist Tomas Skov KIRKE HYLLINGE: Zuzanne Nielsen åbnede Mormors Smørrebrød og Grill ved Rema 1000 i Kirke Hyllinge mandag

Læs mere »

Foredrag og fisketur


JÆGERSPRIS: Vil du gerne lære at fiske efter havørred? Rejsestalden har lavet et samarbejde med lystfisker Keld Juul Michaelsen med

Læs mere »