Tumlebo sat til salg

Tumlebo sat til salg
Går du og trænger til en børnehave? Tumlebo er udbudt til salg for 2,4 millioner kroner. Foto: Tomas Skov

Af journalist Tomas Skov

SKIBBY: Den snarligt lukkede børneinstitution Tumlebo i Skibby har fået en udbudspris, og den er landet på 2,4 millioner kroner. Hvis forældregruppen, der gerne vil drive Tumlebo videre som privat institution, kan finde beløbet, vil de kunne byde på ejendommen frem til 24. marts kl. 12, hvorefter indkomne købstilbud forelægges for Økonomiudvalget til politisk beslutning

Mens ventetiden har været drøj for de utålmodige forældre, kommer prisen for Tumlebo imidlertid som en positiv overraskelse.

– Vi havde regnet med, at det ville blive dyrere, så man kan ikke brokke sig over prisen. Men processen er da stadig lang, siger Camilla Suder, der sidder i Tumlebos bestyrelse.

Forældregruppen arbejder på finansieringen og har angiveligt ’god ro i maven’, men Camilla Suder kan da godt være bekymret for, at investorer med andre dagsordener er med i spillet.

– Det er jo en fin grund i forhold til at rive ned og bygge nyt. Jeg kan da godt se investeringsmulighederne i det. Men vi må vente og se, hvad der sker, siger hun.

Andre artikler fra denne uge

Hjem til mormor


Af journalist Tomas Skov KIRKE HYLLINGE: Zuzanne Nielsen åbnede Mormors Smørrebrød og Grill ved Rema 1000 i Kirke Hyllinge mandag

Læs mere »

Foredrag og fisketur


JÆGERSPRIS: Vil du gerne lære at fiske efter havørred? Rejsestalden har lavet et samarbejde med lystfisker Keld Juul Michaelsen med

Læs mere »