Af journalist Conny Probst
JÆGERSPRIS: Forestillingen Tryllestøv tager i vinterferien publikum med til eventyrland, hvor alt kan ske.
Alle børn får en magisk tryllestav, så det er dem, der kommer i centrum og blandt andet tryller med ild, fremtryller forskellige levende dyr og meget mere.
Det er tryllekunstner Helle Lyngholm, som går under tryllenavnet Tryllestøv, der leverer helt fantastisk underholdning, som inddrager publikum og giver det en uforglemmelig oplevelse.
Målgruppen for trylleshowet er 4-12 år.
Børn kommer med gratis og voksne skal slippe 50 kroner for en billet.
Tilmelding sker på Frederikssund bibliotekernes hjemmeside.
Børnene tryller
Børnene er showets stjerner, der med tryllestav fra deres pladser er med til at trylle.
Andre børn kommer op på scenen og tryller med tryllestav, høj hat og tryllekappe.
Efter showet er der ryllekoder til alle børn, som så via computeren kan se små videoer, så de kan lære at trylle derhjemme.
Tid og sted: onsdag den 14. februar klokken 11 til 12 på Jægerspris Bibliotek.