SKIBBY: Gennem skolernes efterårsferie har Skibby Kino to filmtilbud henvendt til børn og unge.
Det er premierefilmen ”Trolls – sammen igen”, der har premiere den 12. oktober og bliver vist hver dag frem til den 22. oktober.
Og så er det ”Paw Patrol: Superfilmen”, hvor hundehvalpene i Paw Patrol denne gang får superkræfter, efter en magisk meteor styrter ned i Adventure City og forvandler dem til ”The Mighty Pups”.
For holdets mindste medlem Skye er de nye kræfter en drøm, der er gået i opfyldelse.
Men hvalpenes ærkerival Humdinger har udtænkt en ny, skummel plan og flygter fra fængslet…
Se ”Paw Patrol: Superfilmen” fra den 16. til 22. oktober klokken 13.30.