To- og firbenede gik nytårsmarch

To- og firbenede gik nytårsmarch

JÆGERSPRIS: Hjerteforeningens Motionsklub Jægerspris talte præcis 183 deltagere til Nytårsmarchen den 1. januar, men flere kan have deltaget ”uden for registreringen”.

Deltagelsen ligger på linje med tidligere år, og frafaldet grundet Corona synes nu helt elimineret.

Den nyopmalede rute var ganske fremkommelig med enkelte vandpytter, som turguide Svend-Erik Nielsen behændigt styrede deltagerne sikkert uden om.

Hjemkommet til udgangspunktet, Rejsestalden i Jægerspris, var der mulighed for at nyde kaffe, te og kage, hvilket mange benyttede sig af.

Næste større begivenhed, som den aktive motionsklub arrangerer, er Grevinde Dannerløbet, som søndag den 7. april afvikles for 28. gang.

Tilmeldingen er åben. Se hjemmesiden for Hjerteforeningens Motionsklub Jægerspris.

Andre artikler fra denne uge

Slotsmur sikret


Aage og Johanne Louis-Hansens Fond sikrer de sidste 100 meter omkring Selsø Slot. SELSØ: Bedst som restaureringen af de 300

Læs mere »