To gange Disney i julen

To gange Disney i julen
Animationen er meget forskellig i de to Disney-film, Skibby Kino viser i juleferien.

SKIBBY: Skibby Kino har to Disney-film på programmet hen over julen og nytår. Som eftermiddagsfilm kan man kl. 13.30 se ”Vaiana 2” 21.-23. og 28.-29. december 2024.

Vaiana og Maui genforenes tre år efter den første film, og de begiver sig ud på en vidtrækkende ny færd i følge med et mandskab af atypiske søfarere på Oceanias fjerneste have.

Efter juledagene viser Skibby Kino to versioner af ”Mufasa: Løvernes konge”, nemlig henholdsvis en version med dansk tale (27.-28. december kl. 19.30) og den originale version 29.-30. december kl. 19.30.

Denne version af ”Løvernes konge” fortæller legenden om Mufasa til den lille løveunge Kiara, datter af Simba og Nala, mens Timon og Pumba krydrer den med deres sædvanlige sjove indfald. Fortalt i tilbageblik møder vi Mufasa som en lille, forældreløs unge, fortabt og alene, indtil han møder en imødekommende løve ved navn Taka, som tilhører en kongeslægt.

Begge Disney-film frarådes børn under syv år.

Andre artikler fra denne uge

Hjem til mormor


Af journalist Tomas Skov KIRKE HYLLINGE: Zuzanne Nielsen åbnede Mormors Smørrebrød og Grill ved Rema 1000 i Kirke Hyllinge mandag

Læs mere »

Foredrag og fisketur


JÆGERSPRIS: Vil du gerne lære at fiske efter havørred? Rejsestalden har lavet et samarbejde med lystfisker Keld Juul Michaelsen med

Læs mere »