SKIBBY: De frivillige kræfter bag Tirsdagsklubben har sammensat et spændende program til forårets sammenkomster i Skibby Sognegård, og allerede i februar er der blevet budt ind med et par foredrag, som begge handler om egnens fortid.
I sidste uge fik Tirsdagsklubben besøg af Niels Nielsen fra Historisk Forening, som ud fra sin store viden om Skibbys historie blandt andet fortalte om byens oprindelse og udvikling derfra.
Tirsdag den 21. februar gæster Søren Møgelvang Tirsdagsklubben med beretningen om Venslev-røverne, som han har skrevet en bog om.
Efterfølgende mødes deltagerne i sognegården den 7. og 21. marts, 4. og 18. april samt den 2. maj.