Læserbrev
Af Inge Messerschmidt, gruppeformand og spidskandidat Dansk Folkeparti (O)
For nylig skrev jeg et debatindlæg vedr min frustration over den måde, der føres tilsyn på plejehjem.
At jeg er frustreret over, at de fleste tilsyn er varslede.
At der ikke følges op på klager fra beboere eller pårørende, uanset hvad klagen handler om.
Og det er da mærkeligt. For det burde jo være i alles interesse at få ryddet op i forhold, der ikke er ok. Vi ønsker vel alle den bedste og mest værdige pleje for vores svage medmennesker.
Der er da noget galt, når mange af os ikke ønsker at ende vores dage på et plejehjem.
Jeg har modtaget rigtig mange henvendelser fra pårørende efter mit indlæg. Henvendelser med hjertegribende oplevelser vedr forældre eller ægtefæller. På den ene side er jeg glad for alle henvendelserne; for så er der måske grobund for, at vi kan ændre den måde, der føres tilsyn på. Men jeg bliver også rigtig ked af, at så mange pårørende føler sådan en afmagt, at de har brug for at kontakte mig.
Det er meget enslydende oplevelser fra alle. Har de klaget, sker der intet.
Klagerne handler om omsorgssvigt, snavsede bleer der ikke bliver skiftet, dehydrerede borgere. Borgere der ligger i sengen til langt op af dagen, inden de bliver hjulpet op. Borgere der ikke bliver vasket. Borgere der sidder alene mv.
Tænk, hvis klagerne blev taget alvorligt, og tilsynene koncentrerede sig om de klager, der måtte komme.
Tænk, hvis man koncentrerede sig om at gøre forhold, der halter, bedre.
Tænk, hvis man var opgaven voksen, og ikke inviterede udvalgte borgere, udvalgte pårørende og udvalgte medarbejdere til samtale under tilsynet.
Tænk, hvis man ikke anmeldte tilsyn i god tid, men kom dumpende og oplevede hverdagen, som den ser ud i virkeligheden.
Dansk Folkeparti rejser sag i udvalget “Omsorg og ældre”, hvor vi må have en drøftelse af tilsyn generelt, og om hvordan vi får praksis ændret. Alt andet er ikke værdigt.
Hverken for beboere, pårørende eller de medarbejdere, der udfører et godt stykke arbejde.”
