SKIBBY: I ”Guardians of the Galaxy Vol. 3” er den brogede skare af galaksebeskyttere noget forandret, når Skibby Kino viser filmen den 17. til 20. og igen den 28. til 30. maj klokken 19.30.
Peter Quill er stadig hårdt mærket af tabet af Gamora og må have samling på tropperne for at redde universet og beskytte en af sine egne.
Hvis missionen ikke lykkes, kan det betyde enden på Guardians, som vi kender dem. Intet mindre.
James Gunn har skrevet og instrueret “Guardians of the Galaxy Vol. 3”, og på rollelisten ses blandt andet Chris Pratt og Zoe Saldana. Dertil hører vi igen Vin Diesel som Groot og Bradley Cooper som Rocket.
Filmen er tilladt for børn over 11 år.