Allehelgen er den dag, man mindes de døde – både dem, man hver især har mistet, og alle dem, som gennem generationer har ført den kristne tro videre
KIRKE HYLLINGE: Allerede fra kirkens tidlige tid noterede man, hvornår hellige mænd og kvinder var døde i løbet af året. Og da der var flere helgener end plads i kalenderåret, lavede man en allehelgensdag, hvor de alle kunne blive mindet i samlet flok.
Allehelgensfester blev oprindeligt holdt i foråret, nemlig i påsketiden. Men i 800-tallet, under pave Gregor 4., rykkede man allehelgensfejring til den 1. november.
I middelalderen, mens Danmark stadig var katolsk, fejrede man både allehelgensdag 1. november og allesjælesdag 2. november. Forskellen på disse to dage var, at allehelgensdag fejrede martyrer og helgener, som var blevet frelst og nu var hos Gud, – mens man på allesjælesdag gik i forbøn for de almindelige døde, der endnu ikke var frelst, men som befandt sig i Skærsilden.
I forbindelse med Reformationen og afskaffelsen af helgendyrkelsen i 1500-tallet blev indholdet på helligdagen ændret. Nu lagde man vægt på de afdødes tro og på at efterligne deres eksempel. I samme omgang afskaffede man allesjælesdag.
Indtil Struensees Helligdagsreform i 1770 lå allehelgensdag stadig den 1. november. Struensee besluttede dog at flytte allehelgensdag til dens nuværende placering, nemlig den første søndag i november.
Allehelgen fejres fortsat i alle landets kirker. Det kan lyde paradoksalt at sige, at man fejrer allehelgen. For hvad er der at fejre ved døden?
Fejringen består i håbet om og troen på, at døden er overvundet, og livet får det sidste ord. At Gud har brudt dødens magt med Jesu opstandelse påskemorgen, og at vi lever videre hos Gud.
Ny og gammel sorg
Allehelgensgudstjenester er ofte fyldt med smuk musik og meget stemningsfulde. Undervejs læses navnene på alle dem, der er døde i sognet i årets løb, og der tændes lys.
Alle kan deltage, selvom man ikke for nyligt har mistet. Her mødes både ny og gammel sorg med det til fælles, at alle har mistet en, de savner og har brug for at mindes.
Også udenfor bliver dagen markeret, hvor gravlysene lyser op i mørket rundt om på kirkegårdens gravsteder og fællesgraven.
Til de to allehelgensgudstjenester får kirkerne besøg af cellist Ida Nørholm og pianist Christine Raft, som vil flette forskellige smukke stykker musik ind i gudstjenesten samt ledsage vores kirkesanger Helene Dahl til salmerne.
Her sker det
Det sker søndag 3. november i Kirke Hyllinge Kirke kl. 14.00 og Lyndby Kirke kl. 16.00.
I Rye Kirke og Kirke Sonnerup kirke lyder temaet ’For hvert et navn brænder en flamme.’
Denne dag får sorgens følelser og tanker plads, mens vi mindes dem, vi savner i hjertet. Ved begge gudstjenester vil Elverdamskvartetten synge stemningsfulde sange.
I våbenhuset kan man tage gravlys med sig ud på kirkegården eller med hjem.
Det sker søndag 3. november i Kirke Sonnerup Kirke kl. 15.00 og Rye Kirke kl. 16.30
I Sæby Kirke og Gershøj Kirke kaldes til gudstjenesterne, hvor alle i ord, toner og sang mindes de mennesker, vi har mistet. Her medvirker Marianne Cæcilia Eriksen på saxofon og Morten Rolskov Westergaard på guitar.
Det vil være muligt at sætte et lys på sit gravsted eller fællesgraven efter gudstjenesten. Du kan medbringe et lys hjemmefra eller købe et af kirken. Dagen slutter af med sammen at synge ”Dejlig er jorden” inde i kirken og få en kop kaffe eller the.
Dette finder sted søndag 3. november i Sæby Kirke kl. 17.00 og Gershøj Kirke kl. 19.00.
/TS
