Hej Lise. Jeg har en datter som er teenager (14). Hun har det ikke så godt, og jeg vil meget gerne hjælpe hende, men hun gider ikke at lytte til mig.
Kære du, det tænker jeg må være en stor udfordring, og jeg tror, rigtigt mange kan genkende dette.
Det jeg forestiller mig der sker, er, at når du gerne vil hjælpe din datter, gør du dig umage for at finde løsninger til hende. Og så snart hun åbner op overfor dig med en udfordring, kommer du med en løsning, du tænker kan hjælpe hende. Det der desværre ofte sker, er, at ideen kommer fra din hjerne, fra dine erfaringer om det du selv har oplevet, så muligheden for at hun kan bruge dit svar til noget, er meget lille. Det er noget vi alle har en tendens til at gøre, og derfor går det ofte galt når vores børn bliver teenagere, for nu ”køber” de ikke længere vores svar. Nu er de i en tid hvor de, nogle gange bevidst andre gange ubevidst, er i gang med at udvikle deres egen forståelse, deres egen mening, deres egen identitet, alt imens deres hormoner drøner rundt i hele kroppen, hvilket resulterer i en masse ændringer.
Fysiske ændringer: Øget højdevækst, udvikling af kønskarakteristika, og ændringer i kropssammensætning. Psykologiske ændringer: Humørsvingninger, øget behov for søvn, ændringer i social adfærd, og udvikling af seksuel interesse og identitet. Reproduktive ændringer: Begyndelsen af menstruation hos piger og produktion af sæd hos drenge, hvilket gør dem reproduktivt modne. Så ja, masser af udfordringer, og den bedste måde at hjælpe på, tror jeg, er ved at lytte.
At lytte uden at have en agenda, lytte uden at dømme, lytte uden at du lader dig forstyrre (sluk mobilen), lytte, hvor du giver hende din tid og al din opmærksomhed, møder hende hvor hun er, og møder hende med din ubetingede kærlighed. Dette tror jeg er den bedste måde du kan hjælpe hende på. Og, medmindre der kommer en ny frisk tanke i dit hoved, som du måske ikke engang helt selv forstår, så vær stille, og velkom´ og rum dét hun siger. Det i sig selv kan hjælpe hende til selv at se tingene fra et nyt perspektiv, og det er det der hjælper hende. Hun kan ikke bruge dine erfaringer længere (medmindre hun selvfølgelig spør´ specifikt ind til dem), hun bliver nødt til at skabe sine egne. Og ”bare” det at møde hende kan hjælpe hende. Du er med til at skabe en god og tryg ramme til hendes egne refleksioner, dette giver hende mulighed for selv at blive mere bevidst, så er det meget nemmere for hende at tænke klart og også at blive guidet fra hendes eget perspektiv og forståelse. Så er muligheden for, at hun selv kommer på de rigtigt gode ideer og råd – meget stor.
Altså: Den dybe lytning er en kunst, der kræver at du kan tilsidesætte dine egne tanker/at du kan lade dem være. Det handler om at være bevidst til stede i øjeblikket og engagere dig fuldt ud i din datters kommunikation. Ved at mestre denne færdighed kan du hjælpe hende til selv at finde de gode svar. Du kan desuden forbedre relationen, fremme bedre forståelse, og tilbyde følelsesmæssig støtte på en meningsfuld måde.
Ønsker dig og jer det bedste.
Kh Lise
