Syng foråret ind med LyndbyKoret

Syng foråret ind med LyndbyKoret

Lille Karleby: Tirsdag den 26. marts klokken 19.30 inviterer LyndbyKoret til fejring af korets 10. sæson med korsang, fællessang og stort kaffebord på Østergaard. 

Koret præsenterer en blanding af folkemusik, klassiske satser af blandt andet Carl Nielsen og Bellman, swingmusik og en lille overraskelse. Publikum har gennem årene taget godt imod fællessangene, der igen er på programmet. 

Der er gratis adgang til arrangementet og i pausen kan der købes kaffe/te og kage fra stort kagebord.   

Koret ledes på 7. sæson af organist Anne-Mette Blædel, hvis engagement, musikalitet og evne til at skabe en varm atmosfære, har fået koret til at vokse, ikke bare musikalsk men også antalsmæssigt.     

LyndbyKoret er et blandet kor og alle stemmegrupper er de seneste år forstærket. Koret tæller nu cirka 30 medlemmer.

Siden efteråret 2017 har Østergaard dannet rammen om korets ugentlige øveaftner, tirsdag fra klokken 19 til 21 samt jule- og forårsarrangementerne. 

Andre artikler fra denne uge

Pyromanbrand på rådhuset


31-årig brandstifter varetægtsfængslet efter omfattende brandskader på kommunens rådhus. FREDERIKSSUND: Flere medarbejderen på Frederikssund rådhus mødte onsdag morgen 16. april

Læs mere »

Succes med plan B


SKIBBY: Med et sent afbud fra foredragsholderen havde bestyrelsesmedlemmerne i Historisk Forening for Skibby-egnen måtte lægge en hurtig nødplan for

Læs mere »