Svampetur og hygge i Trætophytterne

Svampetur og hygge i Trætophytterne
Tag med på svampetur i sensommeren.

KIRKE HYLLINGE: Fredag 30. august kl. 15:00 mødes deltagerne i på p-pladsen ved Munkholmkiosken, Munkholmvej 315, 4300 Holbæk. Svampeturen starter med en forventningsafstemning og en kort introduktion til svampe. Så går gruppen en tur rundt i Munkholmskoven et par timer og leder efter svampe. Undervejs vil der være snakke om svampe, deres voksesteder og hvordan man finder dem. Derefter går turen til Trætophytterne på Elverdamsvej 190 i Kirke Hyllinge.

Her bliver svampene gennemgået og navnsat – og de giftige sorteret fra. De spiselige laves i fællesskab til svampesuppe eller svampetoast. Menuen afhænger af, hvor mange svampe der er blevet fundet.

Kom i fornuftige sko og tøj, som gerne må blive beskidt. Medtag en kurv til svampene og en lille urtekniv og evt. en pensel.

Turleder er Kirsten Nordholm, Arnakkegårds alle 14, 4390 Vipperød. Svampediplom fra Foreningen til svampekundskabens fremme (svampe.dk). Hendes kontakt info er kirsten@nordholm.dk eller 51 20 97 99. Man er velkommen til at tage kontakt, hvis der er spørgsmål til turen.

Tilmelding og betaling på foreningens hjemmeside www.livet-i-naturen.dk under Arrangementer.

Andre artikler fra denne uge

Ord over fjord


FREDERIKSSUND: Lørdag 14. september er du hermed inviteret til den helt gratis festival ORD over FJORD 2024 med forfattere, kunst,

Læs mere »