Succesfuld racerunner

Succesfuld racerunner

[vc_row][vc_column][vc_column_text]KIRKE HYLLINGE: Thea Berggren Jørgensen har vundet Forbundsmesterskaberne/DM i Race Running indenfor Para-atletikken.

 Thea Berggren Jørgensen valgte at deltage i samtlige mulige discipliner: 100 meter, 200 meter og 400 meter. 

I august valgte Thea Berggren Jørgensen at blive en del af det, der indenfor racerunning kaldes ”verdens-eliten”. Det er de få atleter, der både har evnerne, energien og lysten til at træne op imod, at Racerunning forventes at blive en olympisk disciplin i Paris 2024. Det er også dem, der repræsenterer Danmark ved udenlandske stævner som EM og VM.

Maveplade og store baghjul
I 2009 prøvede den da ni- årige Thea for første gang den særlige tre-hjulede løbecykel. En dansk opfindelse, hvor løberen får balance fra sadel, en maveplade samt de 2 store baghjul. 

Løbecyklen drives frem af løberens egne ben. Og tag ikke fejl, det er temmelig fysisk krævende at løbe racerunning. 

Thea Berggren Jørgensen  har været på det danske landshold siden 2015, hvor hun som kun 15 årig blev spurgt, om hun ønskede at deltage. Hun har udviklet sig fantastisk over tiden og er i dag indehaver af verdensrekorden på distancerne 800 og 5000 meter. Dog er 5000 meter ikke en officiel distance indenfor racerunning.

Første stævne i år var Copenhagen Open i august i Hvidovre. Her lykkedes det Thea at slå sin tidligere personlige rekord fra juni 2018 på 100 meter distancen hvor 19.88 sek. blev til 19.81 sek. 

Intens træning
Den nu 20-årige sportsudøver er født og opvokset i Kirke Hyllinge. Thea Berggren er fysisk udfordret, fordi hun blev født med en sygdom, der nåede at bremse processer i hjernen, inden sygdommen blev opdaget.

Men hun er normalt begavet og har gjort store fremskridt først som STU- elev på Specialskolen Bramsnæsvig og nu som elev i deres voksentilbud. 

Normalt træner Thea Berggren Jørgensen i Race Running Klub Holbæk. Herudover træner hun intervaltræning sammen med rask-løbere i atletikklubben Fremad Holbæk. 

FM/DM viste, at hendes   intense træning har været givet godt ud. På distancen 100 meter lykkedes det Thea Berggren Jørgensen  at skære yderligere af sin personlige rekord og nærmer sig verdensrekorden.

Thea blev ved stævnet Danmarksmester på distancen 100 meter og 200 meter og vandt også distancen 400 meter. [/vc_column_text][vc_single_image image=”43735″ img_size=”800×1200 pixel”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge