SKIBBY: For to uger siden blev flygtningecentret Nordhøj overmalet med racistiske udtalelser og hagekors.
Som følge af den hændelse inviterede flygtningene og de frivillige til åbent hus forrige søndag for at fremme dialogen og vise Nordhøj frem til de besøgende.
– I dagene efter overmalingen modtog vi frivillige utallige mails, opkald og facebook-beskedder, som udtrykte foragt, bekymring og sorg over det, der var sket, fortæller Marianne Hedegaard.
– Alle tilkendegav en kæmpe støtte til flygtningene på Nordhøj. Som en borger skrev: – De er jo så fredelige, og vi mærker dem slet ikke.
Både personalet og de frivillige på Nordhøj retter også en stor tak til kommunen og til borgmesteren for en utrolig hurtig indsats. Både med at få fjernet malingen og efterfølgende med at få identificeret, hvordan Nordhøj fremadrettet kan blive mere sikkert for flygtningene.
På åbent hus-dagen var det højt flot solskinsvejr, og flagene vajede ved flygtningecentret i Skibby. Frivillige og flygtninge havde bagt kager, lavet kaffe og sat borde og stole frem.
– Kæmpe tak fra os, som er på Nordhøj, for den store opbakning der var til vores arrangement. Også til borgmester John Schmidt Andersen (V) og og Carsten Cederholm (A), som tog sig tid til at aflægge Nordhøj et besøg. De fik – som alle andre gæster – fremvist, hvordan flygtningen bor og trives på Nordhøj.
– Vi føler os sikre på, at det, Nordhøj var udsat for, var en uigennemtænkt handling. Og med de initiativer, som kommunen har planer om at implementere, kan flygtningene føle sig langt mere sikre, siger Marianne Hedegaard.
Møde på Elværket om “Grønne Nabofællesskaber”
Socialdemokratiets partiforening inviterer til A kaffe den 26. november 2024, kl 19 – 21.30 på Elværket Ved Kirken 6, 3600