De senere års storme – med orkanen Bodil i 2013 som det værste eksempel – har understreget behovet for at finde løsninger, der kan sikre kysterne i Roskilde Fjord og Isefjorden. Det var emnet for et informationsmøde, som Frederikssund Kommune afholdt onsdag den 19. april.
FJORDEN: I debatten om kystsikring er flere scenarier blevet vendt, og onsdag den 19. april 2017 havde Frederikssund Kommune inviteret borgerne til informationsmøde om emnet.
De mange fremmødte borgere kunne blandt meget andet høre om fordele og ulemper ved forskellige regionale digeløsninger.
I sin indledning sagde borgmester John Schmidt Andersen (V) at der er stærkt behov for permanente løsninger. Blandt andet er stormflodssikring med watertubes – som for eksempel blev brugt ved stormen Urd – en for dyr og kun midlertidig løsning.
Borgmesteren konstaterede også, at det er grundejernes ansvar at finde konsensus om at sikre sig ved lokale løsninger.
Samtidig arbejder Frederikssund Kommune sammen med de øvrige kommuner ved Roskilde Fjord om at få etableret en regional digeløsning, der kan beskytte området syd for Kronprins Frederiks Bro.
Formanden for Teknisk Udvalg, Tina Tving Stauning (S), forklarede i sit oplæg, hvordan man laver et lokalt dige.
Det er et stort arbejde, der blandt andet kræver et digelaug, et skitseprojekt, der skal sendes til Kystdirektoratet, forundersøgelser og projektering med videre. I Frederikssund Kommune er der digeprojekter undervejs en række steder; nemlig i Skuldelev, Kulhuse, Hyllingeriis, Dalby Huse, Over Dråby Strand, Linderupvej, ved Kignæshallen og på Færgevej.
Sluse ved broen mulig
Undervejs var der mange spørgsmål fra borgerne i hallen om alt fra kommunesamarbejde til vandstanden i fjorden. Flere ville også gerne vide om det er muligt at lukke fjordene helt af mod kattegat med en digeløsning mellem Hundested og Rørvig.
Det fik de svar på, da Anker Riis, chefkonsulent i Frederikssund Kommune, fremlagde tre forskellige scenarier for diger, der kan beskytte Roskilde Fjord. Hundested-Rørvig, Kulhuse-Sølager samt en sluseløsning ved Kronprins Frederiks Bro.
De to førstnævnte vil være gigantiske og meget dyre anlægsprojekter og vil også få mærkbare konsekvenser for vandgennemstrømningen i fjorden.
En sluseløsning ved Kronprins Frederiks Bro vil derimod ikke få mærkbare konsekvenser for miljøet og vil kunne realiseres for anslået 140 millioner kroner.
Sluse øger ikke vandstand
Peter Vangsgaard og Jesper Aarosiin, der er konsulenter hos Rambøll, kunne med beregninger vise, at hvis Roskilde Fjord bliver lukket ved Kronprins Frederiks Bro i tilfælde af en stormflodslignende hændelse, vil det stort set ikke have konsekvenser for området nord for broen.
Ganske vist vil vandstanden stige hurtigere i den nordlige del af fjorden, men den vil også falde hurtigere.
Den maksimale vandstand vil kun blive påvirket med nogle få centimeter, idet vandet – som ellers ville fylde fjorden fra Frederikssund til Roskilde – slet ikke kommer ind i fjorden.
Dorte Bak Regueira fra Neder Dråby digelaug var også på programmet for at fortælle om, hvordan man etablerer et lokalt digelaug, og hvilke udfordringer det kan give.
– Det kræver ildsjæle og hårdt arbejde at have et digelaug. Der skal håndteres både interessekonflikter, tinglysninger og meget andet, fortalte Dorte Bak og fortsatte:
– Men vores dige betyder, at vores huse og inventar er beskyttet, huspriserne er fastholdt, og vi kan sove roligt om natten.
Er man i gang med at undersøge mulighederne for et lokalt digelaug, så var erfaringerne fra Neder Dråby digelaug gode at lytte til.
Udfordringerne er blandt andet, hvordan man håndterer de, der bor i området, men som ikke ønsker at være med i digelauget.
Hvad skal kontingentet være? Hvad med dem, der ikke betaler? Foruden koordineringen med andre digelaug om digehøjde og vedligeholdelse med videre.
Eksemplet fra Neder Dråby viser dog, at med lokalt sammenhold og hårdt arbejde, så kan det lade sig gøre at etablere både laug og dige.
