Af Jan Vogel, Søgade 9
Venslev , Skibby
Vores mangeårige arbejde for at få genoprettet vores bustrafik i Hornsherred er ved at give resultater.
Fra den 8. august træder en nye køreplan i kraft, hvor du finder store forbedringer for rute 315.
Vi ønskede timesdrift og får timeafgang, med 13 daglige ture hver vej, på hverdage.
Vi har ønsket en hurtigere forbindelse mod Frederikssund, der har fået den betydning, at busserne kører mellem Skibby og Frederikssund via Kyndby.
Hertil har vi fået tre aftenture, hver vej og tilmed med andre rejsemuligheder ind imellem.
Det er min vurdering, at den kommende køreplan er den bedste igennem de cirka 36 år, vi har benyttet busserne her.
Jeg ved ikke om disse trafikforbedringer gælder den samlede busdrift i Hornsherred, så det må du gerne holde øje med.