Læserbrev
Af Jørgen Bech
Byrådsmedlem, Venstre
Region Hovedstaden er ved at lægge sidste hånd på råstofplan 2025.
Det er 5 nye grusgrave ved boligområder i Skibby, Onsved, Gerlev, Lille Rørbæk og Frederikssund. Dertil kommer 2 helt nye grusgrave i Slangerup samt en fordobling af grusgravene i Landerslev og i Kyndby.
Borgerne i kommunen bliver de glade værter for alt 840 hektar grusgrave, ca. 10 pct af de ledige arealer. Til sammenligning fylder hele Slangerup by 300 hektar.
Alle kommunens borgere, alle ejendomsejere og turismen vil blive ramt hårdt i de kommende år. Når råstofgravning er startet, tilføres der oftest materialer til iblanding, og gravene holdes på den måde åbne, ikke bare i de 10 år, som en tilladelse gælder – men 20, 30 eller 40 år.
Ejendomsværdierne reduceres med 10-35 pct. for de nærmest boende, og dette smitter af på hele prisniveauet.
Gravningen udgør også en stor risiko for vores grundvandsressourcer, som både store og små vandværker henter vores drikkevand fra.
Råstofgravene ligger alle i meget synlige landskaber langs de overordnede veje. Udsigten over istidslandskaberne og de bølgende landskaber vil afløses af det ene gravelandskab efter det andet, i stedet for den oplevelse af fjord, natur og landskaber, som i dag tiltrækker nye beboere. Der lægges op til omfattende ødelæggelser af landskaberne inden for de kommende 12 år, hvilket generelt gør kommunen mindre attraktiv at bo i og reducerer fremtidige udviklingsmuligheder.
Hvem gider bosætte sig i nærheden af en grusgrav, hvor der skal køres til og fra, med støv og støjgener?
Argumentet om at gravene kan blive til natur er at stikke folk blår i øjnene. Dels er ejerne, der bestemmer hvad arealerne skal bruges til, dels kommer landskaberne til at fremstå med store underlige ar, overvokset med krat, og når det springer i skov, vil også skoven se unaturlig ud, da den ikke følge de naturlige linjer i istidslandskabet.
Selvfølgelig skal der bruges grus til byggeri, men det er markedet som bestemmer, hvor det hentes, og alt behøver jo ikke at komme fra vores kommune. Vi har i forvejen rigelige grusgrave. Realiseres planen, vil den ødelægge større værdier for borgerne end værdien af det opgravede grus.
Regionen bør i stedet sikre en landspolitisk råstofstrategi, for vi kan ikke blive ved at grave jorden ud under os selv. Fortæl dette til regionens politikere. Det haster.
Lynetteholmen, motorvejene og andre spændende projekter i Københavnsområdet skal nok blive bygget alligevel uanset hvorfra vejdirektorat og andre bygherrer skal hente grus.
Der er store forekomster andre steder, og der er iøvrigt slet ingen garanti for at udlæg af nye grusgrave i vores kommune indeholder den rigtige kvalitet grus og heller ingen garanti for at de rent faktisk bliver udnyttet. Det sidste er helt op til lodsejeren.
Om grusgrave med tiden – måske om 30-40-50 år – efter alle pinslerne – kan blive til rekreative områder (de må nemlig ikke dækkes til igen), er nok en ønsketænkning og et argument, som regionen og andre forsøger at få deres plan til at glide ned med. Sandheden er at der ikke er nogen som helst garantier for hverken natur eller rekreative kvaliteter. Der er f.eks. ikke sikkerhed for offentlig adgang og der er derfor heller ingen garanti for at det nogensinde – om måske 50 år- bliver et attraktivt område. Erfaringerne viser at de fleste steder blot henligger som store huller i jorden, til ingen verdens nytte. Hvem gider flytte til en kommune, hvor man kører fra den ene grusgrav til den anden, igennem vores flotte landskaber, som vi alle nyder.
Og så kommer spørgsmålet: Hvornår stopper dette, hvis vi ikke sætter foden ned nu? I 2025 planlægger regionens politikere at udpege mere end 10 pct af kommunens ledige arealer. Hvornår kommer så næste bølge? Min opfordring er at alle tager stilling til regionens planer og siger et klart Nej til flere grusgrave i Hornsherred og i kommunen
De mørkerøde er 600 hektar nye områder. De alm. røde er de nuværende grusgrave. Samlet vil nye og gamle graveområder udgøre i alt 804 hektar. De grønne områder er registret skov.
✗ De lyseblå er de “ledige” områder. De grå og beige områder er arealer til byer, fremtidig byzone, veje, anlæg, fredninger, lavbundsområde o.lign.
✗ I alt optager graveområderne ca. 10 pct. at de “ledige” områder, afhængigt af hvor meget af militærets areal, der kan medregnes.
✗ Regionens plan vil være ekstremt udfordrende for både borgere, ejendomsværdier, drikkevandet, istidslandskaberne, naturen og kommunens muligheder for fremtidig bolig udvikling – og dermed også for kommunens samlede attraktivitet for nye borgere og virksomheder.
✗ Argumenter om at gravene kan blive til fantastisk natur og rekreative arealer er at stikke folk blår i øjnene. Dels er det de private ejere, der bestemmer hvad arealerne skal bruges til, dels kommer landskaberne til at fremstå med store underlige ar, som vil blive overvoksede med krat, og den dag det springer i skov vil også skoven se unaturlig ud, da den ikke vil følge de naturlige linier i istidslandskabet.
✗ Sidst, men ikke mindst, hvad sker der så hvis alle disse grave er færdiggravede? Så kommer der vel en etape mere, hvor kommunen skal lægge endnu mere jord til. Derfor må det stoppes nu. Der må etableres en landspolitisk råstof-strategi. Like denne gruppe, hvis du er enig. Det betyder noget for os @alle
✗ Ja, der skal bruges grus, men det behøver ikke altsammen at komme fra vores kommune. Der er i forvejen 3 kæmpestore grusgrave. Der vil muligvis være nogle få arbejdspladser ved øget grusgravning, og dermed øget skatteindbetaling til kommunen. Overfor dette står at de mistede ejendomsværdier betyder lavere skat til kommunen.
Jørgen Bech forudser, at Frederikssund kommune vil benytte lejligheden til at skrive et høringssvar med et stort set identisk indhold i forhold til, da planerne først blev fremlagt.
Ganske vist er to områder efterfølgende taget ud af planen på grund af henholdsvis påvirkning af landskabet og kombinationen af en lav mængde råstoffer, der er svære at komme til og en kollision med en kommende Frederikssund-motorvej.
Men det ændrer ikke det store billede.
”Jeg synes, det virker voldsomt. Vi er selvfølgelig helt med på hensigten, der handler om at sikre, at der er råstoffer. Men det her er voldsomt, og jeg synes, at hensynet til både natur og vækstmuligheder bliver tilsidesat.”
Han peger på, at naboerne til de udlagte områder reelt risikerer at blive stavnsbundet til deres boliger:
”Man ved jo ikke noget om, hvornår – eller om – man så går i gang med at grave. Dermed kan man se frem til at leve i usikkerhed, og derpå kan et råstofområde give støv-, støj. og trafikgener i 30-40 år eller mere. Det har både menneskelige, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. Udpegning af råstofgrave kan derfor risikere at give flere samfundsmæssige tab end gevinst. Det er næppe hensigten med planlægningen,” konstaterer han og sætter spørgsmålstegn ved rimeligheden i lovgivningen på området.
Efter hans opfattelse skal råstofplanlægningen rettes til, så den kan tage højde for fem primære punkter:
1: Jeg mener man bør sidestille menneskemiljøet med fx beskyttelsen af fortidsminder. Der er jo i forvejen en regel som sikrer at man ikke kan grave 100 meter fra et fortidsminde, som fx en registreret gravhøj, men godt kan gøre det kun 25 meter fra beboelse. Det synes jeg ikke forekommer rimeligt.
2: Jeg ser ingen rimelighed i at regionen udpeger et graveområde, hvor råstoffet har en ringe kvalitet. I de tilfælde vil borgerne – og deres ejendomsvurdering – bliver påvirket negativt i mange år, selv om der måske aldrig vil blive gravet i det pgl. område. Det har vi jo desværre eksempler på. Derfor er det helt afgørende at udpegede graveområder dække behov, der er væsentlig efterspørgsel på.
Der er eksempler på, at der er udlagt nye graveområder med råstoffer af samme kvaliteter, som der i forvejen er ubenyttede udlæg til. Det giver ingen mening. Derfor skal råstoffernes kvalitet beskrives bedre og holdes op mod de allerede udlagte råstofgraveområder. I så fald kan man undgå at udlægge.
3: Og fordi der er tale om så store og langvarige gener og påvirkninger, så skal der ses på erstatninger til de beboere, der bliver ramt af råstofgravning. Der findes erstatningsmuligheder på andre områder, så det må også kunne etableres her.
4: At planlægningen tager højde for at den nødvendige og trafikalt sikre infrastruktur skal være til rådighed for aktuelle graveområder. Hvis ikke den er det, så bør et graveområde enten tages ud, indtil den fornødne infrastruktur kan tilvejebringes, så der skabes sikkerhed for at gravningen kan finde sted uden væsentlige trafikale gener. Her må man fra folketingets side sikre at kommunerne har de ressourcer, der skal til, for at kørsel til og fra kan finde sted på rimelig vis. Man kan jo ikke belaste én kommunes budget for at skaffe grus til byggeri i andre kommuner. Det må kunne udlignes.
Flere råstofgraveområder med lav kvalitet – sådanne udlæg findes allerede og de har ligget i mange år uden at gravningen er påbegyndt. Det må vi da holde op med at gøre på den måde.
5: Jeg mener også, at vi skal sikre bæredygtig omstilling. Råstofplanlægning skal holde hus med råstofressourcerne og fremme øget genanvendelse. Endelig må man se på den samlede samfundsnytte. Måske er det i nogle tilfælde samfundsmæssigt og miljømæssigt billigere at importere råstoffer.
