Lige nu bugner naturen med planter, som kan hives med hjem i køkkenet.
NATUREN: Foråret er for alvor ved at bide sig fast, og med solens lys og varme, begynder naturens eget spisekammer så småt at åbne sig op.
Planter spirer, og snart vil skovbunde rundt omkring begynde at dufte af hvidløgsurterne ramsløg og løgkarse. Lækre (og til tider smertefulde) brændenælder stikker op af jorden, og så begynder mælkebøttens blomster også snart at gøre samtlige græsplæner mere gule end grønne.
Nedenfor er Danmarks Naturfredningsforenings bud på planter, som man for tiden kan finde ude i naturen og kan tage med hjem i køkkenet.
Husk, at man som hovedregel på offentlige strande og skove må samle til eget brug, det vil sige cirka en bærepose fuld.
Og lad altid nogle planter være til insekterne, for eksempel aurora-sommerfuglen, der bruger løgkarsen til at lægge æg på senere på året.
Løgkarse
Løgkarse er almindelig i Østjylland og på øerne, hvor de små hjerteformede blade og små hvide blomster her i foråret begynder at skyde frem.
Man finder dem normalt i parker, ved skovveje, i skovbryn og hegn, hvor de vokser på fugtig og næringsrig jord.
De unge blade er bedst før, planten begynder at blomstre i maj-juni, og de kan bruges i salater, som pynt og i saucer. De har det dog bedst af at undgå at blive kogt.
De friske blade har en krydret hvidløgsagtig smag, mens stilkene er bitre – derfor bør man undgå disse.
Løgkarse har et stort indhold af c-vitamin.
Ramsløg
Ramsløg er efterhånden den mest kendte plante fra naturens eget spisekammer, og de er mange steder. Skovbunde i det meste af Danmark dufter på denne tid af året af den kendte plante, som kan bruges i wokretter, som grøntsag, som krydderurt, eller som kan tørres til senere brug.
Det er vigtigt, at man ikke forveksler ramsløgene med den giftige liljekonval, men ved at nulre bladene og dufte til dem, kan man sikre sig, at det rent faktisk er ramsløg, man har plukket.
Ramsløgene dufter nemlig, hvilket liljekonvallen ikke gør.
Ramsløgene er utroligt rige på c-vitamin – rigere end citron.
Brændenælder
Brændenælder er også på vej op ad jorden nu, og de er ret lækre. Ved forsigtigt at plukke dem, kan man skolde dem med kogende vand, hvorved de smertefulde brændhår uskadeliggøres, og bladene bliver klar til brug.
Den let genkendelige plante kan plukkes i det meste af landet, og hvis man tager de nye topskud, så har man nogle lækre blade, som kan benyttes som spinat, til pesto, i wok, suppe og i brød. Eller en kop te, hvis man er mere til det.
Brændenælder har et højt indhold af protein, mineraler og a- og c-vitamin.
Vild kørvel
Vild Kørvel har en mild smag af anis og persille, og er velkendt fra især det franske køkken. Bladene på kørvel ligner gulerodstoppe, og det er disse friske grønne blade, som dufter anis, som bør plukkes – helst inden de mister deres kraft.
Kørvel passer godt som tilbehør til røræg, flødeost, salater og kørvelsuppe, men kan bruges i mange andre retter. For at bevare smagen bedst, tilsættes kørvel retten så sent som muligt.
Den må ikke koge, for da mister den farven og smagen.
Kørvel indeholder a-, b-, og e-vitamin, samt mineraler, calcium og jern.
Mælkebøtter
Mælkebøtter, som snart blomstrer i stor mangfoldighed, kan spises.
Bladene smager hen ad rucola, men de er meget bitre, så gå efter de friske skud. Brug dem hvor du ellers ville anvende rucola, f.eks. i salat.
De gule blade blade kan drysses ud over kager, eller man kan bruge hele blomsten. Du kan også bruge mælkebøttens blomst, når du koger appelsinmarmelade.
Skovsyre
Skovsyre er almindelig i det meste af landet og er kendetegnet ved de kløverlignende blade og den langstilkede hvide blomst. De vokser ofte i stort tal i skyggen på muldjord, og den er i parker og skove.
Bladene er lige til at smide i salaten, og så gør de sig rigtigt godt, som pynt på smørrebrød. Den fungerer som syrlig frisk pynt på en ret eller en skive brød.
Skovsyre er ligesom mange af de andre planter på listen rig på c-vitamin.
ADVARSEL: Indtag af store mængder skovsyre kan give opkast.
Skvalderkål
Skvalderkålen bliver ofte betragtet som en ukrudt, men kan i stedet for at havne i komposten, ende som en lækker ingrediens i en salat.
Her egner de friske skud sig rigtigt godt. Planten er udbredt i det meste af landet, i haver, parker, løvskove, vejkanter og på enge.
Skvalderkålen egner sig godt til salat, pesto, wok og suppe og indeholder masser af C-vitamin, jern, kalcium, magnesium og karotin
Dunhammer
Dunhammer er kendt for sine toppe, som man kan lege med – eller bruge som fakler. Men i denne sammenhæng er det rødderne, vi fokuserer på.
Langs vandløb og søbredder er dunhammeren almindelig, og hvis man trækker forsigtigt i dem, så slipper rødderne mudderet og kommer med op. Planterne skyder netop nu, og derfor er det også muligt at ”fiske” dem op på denne tid af året.
Rødderne og især den inderste del af dem, kan spises. En opskrift peger på, at man lægger dunhammerroden på bålet, og lader den ligge til den er sort. Så skræller man de yderste lag af og har den inderste del, som er hvidlig og som smager lidt af agurk.
Dunhammeren kan også koges.
Bøgeblade
Bøgeblade kan også spises. Når bøgen springer ud inden længe, så er det en hel buffet, som breder sig i træets krone.
Bøgetræer er almindelige over det meste af landet, og derfor er det inden længe ikke svært at få fat i de nye blade, som skal bruges helt friske.
Bladene kan bruges som en selvstændig ret, hvor bladene lægges på en tallerken og overhældes med dressing, eller den kan serveres med andet tilbehør, som røget kød. Smagen bliver beskrevet som mild, rund, græs- og nøddeagtig.
De bør spises helt friske og ny-udsprungne og helst ikke sammen med for kraftigt smagende tilbehør.
