Pludselig er hverdagen for mange mennesker i gang igen.
Skolen og arbejdet kalder, og sommerferien er noget, man kan se tilbage på.
De første 20 år af mit arbejdsliv var jeg skolelærer. Dengang gik man på kursus den første uge – og jo mere man havde fået planlagt før ferie – des bedre var starten i august, og så var det jo et kæmpe privilegium at være lærer og have børn. Den lange sommerferie betød, at børnene og jeg kunne vænne os til at være fri – før min mand fik sine 3 uger sammen med os. Bagefter havde vi så også en uge – og måske var det derfor, at jeg altid glædede mig til at komme i gang igen
Men hårdt var det, man var vant til at være sin egen herre og pludselig ringede vækkeuret, og alt skulle gå efter en snor, så vi kom ud af døren alle 5 til tiden. Jeg husker det, som var det i går!
Men – børnene elskede jo at se kammeraterne igen, og der er bestemt også noget godt i at have en struktureret dagligdag.
Nu er livet anderledes her hos os. Vi har i realiteten fri hele tiden og flagrer rundt mellem Sverige og Danmark – og i sommers var vi så i Alsace og ved Mosel floden.
Dejlige steder – men – jeg havde altså forregnet mig – for HILDE DEN – der var bakker og bjerge hele tiden, så aldrig har jeg da pustet så meget😊
En dag gik vi op ad et ”grønt” bjerg ad en lille pilgrimsrute. Her mødte vi en flink mand, som var på vej nedad med sin trillebør. Vi fik en lille snak med ham, og han fortalte, at han havde renoveret de fine relieffer, der for hver 100 meter fortalte historien om Langfredag. Han kunne heller ikke styre sig, da han hørte, hvordan jeg hev efter vejret, så spurgte han smilende – om vi var fra et fladt land?
”Jo tak” – jeg er altså ikke skabt til stigninger. Det bedste er dog, at vi altid gik opad først – så kunne man med sindsro se frem til nedturen.
Så nu nyder jeg det flade Danmark. Nogen gange skal man ud for at få øjnene op for det indlysende.
• Og mens nogen holder ferie – så drejer jorden rundt, nye ting planlægges …………..
Hvert år spiser vi medbragt mad på Østby Havn på min fødselsdag. Nu har jeg med stor glæde set, at frivillige ved havnen, der altid er så flittige med at holde alt derude, er i gang med planer om at skabe jollehavn og aktiviteter, det glæder jeg mig meget til at følge.
Ja, verden arbejder videre ……..
I september fylder Skuldelev Hallen 20 år. Det er virkelig forunderligt at tænke på, at det er så længe siden, at den hal blev indviet med pomp og pragt, og mest glædeligt er det, at den stadigvæk står så flot! Jeg har mange gange hørt, at det er kommunens flotteste og dejligste hal. Jeg ved, at en lokal gruppe arbejder på at skabe en stor halfest med mad og musik i lange baner, det bliver spændende.
Om en måned skal jeg på Nordgården i Skuldelev og spise stort kagebord.
SÅ – selvom aftenerne inden længe mørkner, hvepsene tyranniserer ethvert måltid ude, OL er forbi – og markerne er høstet – så er der SÅ MEGET GODT AT SE FREM TIL
