SØNDERBY: Den årlige petanquedyst mellem Østby og Sønderby petanqueklubber blev afviklet i solskin på petanquebanerne i Sønderby. Det var 14. gang, dysten blev udkæmpet, fortæller Poul Erik Kamper, formand for Sønderby Petanqueklub.
Der blev kæmpet om den eftertragtede pokal, som er fire petanquekugler sammensat på en træplade, så der er plads til gravering.
Dysten blev vundet af Sønderby med cifferne 10-3.
Pokalen blev overrakt af Kjeld Nielsen fra Østby til Tove Hansen fra Sønderby.
Bagefter blev der tradition tro skålet i bobler.