FREDERIKSSUND KOMMUNE: Den lokale socialdemokratiske partiforening får ny formand. Den hidtidige formand Flemming Andersen har af personlige årsager ønsket at trække sig som formand for Socialdemokratiet i Frederikssund og partiforeningen har på en ekstraordinær generalforsamling valgt ny formand.
Den nye formand blev Irene Møller Buus, som til dagligt er lokalformand for FOA i Frederikssund. Halsnæs, og Egedal kommuner. Irene Buus er bosat i Frederikssund og har stort kendskab til hele kommunen.
Den afgående formand Flemming Andersen oplyser, at han fortsat vil gøre en indsats for partiforeningen, men på en mindre krævende post.
Og selv om hans formandsperiode har været meget præget af nedlukning på grund af Corona er han glad for at hans formandsperiode sluttede med at vi fik en ny socialdemokratisk borgmester.
Den nye formand har meddelt partiforeningen, at hun kommer til at aktiverer og uddelegerer arbejdsopgaver til hele bestyrelsen, og håber at Socialdemokratiet i Frederikssund dermed bliver mere synlig i gadebilledet.