FREDERIKSSUND KOMMUNE:Socialdemokratiet i Frederikssund har holdt generalforsamling på Elværket i Frederikssund.
Den afgående formand, Lars Jepsen, har siddet på posten siden 2016. Men i forbindelse med hans genindtræden i Frederikssund Byråd ved årsskiftet ønsker han at hellige sig det politiske arbejde. Hvilket er svært når man også skal finde tid til en organisatorisk post som partiformand.
Lars Jepsens beslutning har været kendt af partiforeningens bestyrelse i noget tid, og der har ikke været tvivl om, hvem der var den rette til at overtage posten.
En enig bestyrelse havde derfor indstillet Flemming Andersen, som allerede har siddet i bestyrelsen i tre år, som ny partiformand.
Den nye formand er 50 år, bosiddende i Slangerup og arbejder til daglig som faglig sekretær i Dansk Metal Hovedstaden.