SKIBBY: Et møde mellem et cykelbud og en bedemand er udgangspunktet i den franske film ”Smukke sind”, som Skibby Kino viser den 8. til 11. december klokken 19.30. Den 8. december også klokken 13.30.
40-årige Igor leverer økologiske grøntsager som cykelbud. Han er født med spastisk lammelse og har problemer med at tale. Det gør det sociale liv svært for ham, og i sin fritid lever han et isoleret og tænksomt liv.
En dag rammes hans cykel af en bil, og chaufføren er den 58-årige bedemand Louis, der er udadvendt og social, men også en noget sur og bitter mand.