Af Kurt Terkelsen Damgårdsvænget 49, Skibby
Jeg savner stadig svar på, hvorfor man ikke må gå til brofest fra Hornsherred til indvielsesfesten af Kronprinsesse Marys Bro, den 28. september.
Derfor har jeg stillet følgende spørgsmål til Frederikssund Kommune og vejdirektoratet: Nu da den nye motortrafikvej, Fjordlandsvej, først bliver taget i brug den 30.september, så kan jeg ikke se, der skulle være af sikkerhedsmæssige grunde, man ikke må gå fra Herredet til starten af broen, med ankomst samtidig med gratisbussen? Gennem en debat (facebook) med byrådsmedlem Charlotte Drue Aagaard Frederikssund Kommune, søgte hun så svar hos vejdirektoratet: ”Kære Kurt – det er ikke muligt at gå derud. Af sikkerhedsmæssige grunde er det kun gratis bussen der kører”. Så det bliver ikke muligt at deltage på gåben fra Herred”.
Projektchef Henrik Vincenten fra Vejdirektoratet, skriver til mig den 10. september: ”Derfor har vi ikke ønsket at blande cyklister, veteranbiler, deltagere i broløbet og gæster som ønsker at vandre på broen eller motortrafikvejen”. Mit spørgsmål drejer sig kun om at gå på selve Fjordlandsvej, og ikke arrangementet på broen. Så intet svar på mit spørgsmål?
Min konklusion: Her bliver ingen komplikationer med de enkelte indvielsesarrangementer på selve broen.
Så jeg søger stadig svar på, hvorfor det skulle være sikkerhedsmæssig uforsvarlig at gå på den nye Fjordlandsvej, der på åbningsdagen, ikke er åbnet for biltrafik endnu?
Endnu er bevis på offentligt bureaukrati, når det er værst.