FREDERIKSSUND KOMMUNE: Efter mere end 25 år som politisk aktiv stopper Ann Munk som formand for SF-Frederikssund.
Ann Munk begyndte sit politiske liv hos Socialdemokratiet og var i en årrække formand i Slangerup. I 2010 skiftede hun til SF og har siddet i bestyrelsen fra 2010-2021 de sidste 8 år som formand.
Ann Munk fortæller, at det har været en fornøjelse at lægge et stort stykke frivilligt arbejde hos SF, men der er i tidens løb kommet syv børnebørn i familien og det kræver tid og nærvær. Derfor bliver det politiske arbejde nu sat på hold. Hun sidder dog stadig i SFs Landsledelse.
På den nyligt afholdte generalforsamling blev Poul Henrik Hedeboe valgt som ny formand for SF-Frederikssund.