Når du læser dette, regner det måske, og vinden er begyndt at ruske sådan rigtigt efterårsagtigt, men sikke en pragtfuld sensommer vi har haft i år. Lange august- og septemberdage med sol, der varmede og vind, der kun blidt mødte en, når man var ude. Og ude var vi. I sommertøjet på trods af, at efteråret officielt var i gang. Med bare ben i sandalerne og jakken på knagen derhjemme i stedet for over skulderen. Sikke en pragtfuld sensommer.
Træerne bugnede af æbler og de flotteste pærer. Humlen var skudt til vejrs med flotte humleranker. Brombærrene var mange og kun hyldebærrene blev aldrig, her hos mig, til noget særligt. Heldigvis for det. Hyldebærsuppe og knuste tvebakker i 23 graders varme er ikke lige sagen. Nej så hellere strække sæsonen med endnu en af de gode isvafler ved det gamle egetræ eller på havnen.
Sensommertanker i mere overført betydning glider man også lige så stille ind i, når man har den alder som jeg har. Selv om man føler sig helt på toppen, kommer tankerne i en stille stund. Erkendelsen af, at man rykker længere ud på bænken, når ens far dør og børnebørnene kommer til i den anden ende. Eller erkendelsen man trods alt får, når man møder tidligere klassekammerater fra skolen, som ser betydeligt ældre ud, end da man sidst så dem for 40 år siden. Mon ikke også de tænker det samme, når de møder mig?
Alle tankerne, som skifter fra ungdommens lethed og uanede år frem foran en, for pludselig at blive til tanker om, hvad man skal nå at opleve, at smage, at sanse, de næste 25 år. Imens kroppen stadig kan. Ingen gigten for alvor sætter ind eller forstanden måske svækkes. En langsom erkendelse af, at livet desværre ikke varer evigt, gør at nuet bliver endnu mere betydningsfuldt. Både stunderne for sig selv, men også mødet med andre mennesker, venner, familie eller gensynet med stederne man holder af.
Sikke en pragtfuld sensommer. Når man stadig kan give det ekstra knus til ens sprællevende mor. Når man stadig har kræfterne til at fjerne 20 m2 gamle syrener for at nyt kan vokse frem. Når man stadig tør stå på stigens femte trin for at male, så træværket igen bliver hvidt, og når man stadig kan opleve noget, som man aldrig har oplevet før. Eller lære noget, man ikke viste om. Eller møder en, som måske kan blive en ny kær ven. Eller finder den gamle bluse bagerst i skabet og opdager, at den nu efter mere end 40 år, igen er stangsmart. Eller hvad det nu hedder nu til dags.
Pragtfuld er sensommeren, når barnebarnet på 4 år siger, at han mægtig godt kan lide sin farmor og insistere på at følges med hjem og overnatte. Pragtfuldt er det igen at nørde i timer, side om side, og bygge de mest skøre, flotte, fjollede og fantasifulde Lego-maskiner og køretøjer. ”Nej transformere farmor, fordi de kan så meget mere, end man lige kan se.” Pragtfuld er det at øse af al den viden, som har ophobet sig gennem et langt liv, når den lille fyr spørger, hvorfor, hvordan og hvorledes. Pragtfuld er det at gå hånd i hånd og opleve, det vi møder på vores vej, sammen.
Bladene på træerne bliver let gule i kanten og jeg ønsker, at de bare venter lige lidt med at slippe helt og falde til jorden. Dagene bliver så korte og tusmørket kommer så tidligt, at det næsten føles urimeligt ikke at kunne bevare lyset bare lige lidt længere.
Jeg må ud at gå. Sparke lidt til de visne blade og nyde den blanke fjord. Nyde at sensommeren kan være så smuk og fin, selv om vinteren langsom er ved at finde vej. Uanset hvad jeg kunne ønske mig, så kommer frosten og sneen, som lidt hemmeligt og inderst inde er min helt klare årstidsfavorit. Men der er lidt tid endnu.
Pragtfuld er nu sensommeren med alt hvad det indebærer. For sanserne. For nuet og for bevidstheden om, at livets skal nydes. Hver dag så længe det overhovedet er muligt. Efterårets morgendug hænger i spindelvævene. På markerne tages kartoflerne op. Egernet samler forråd, og jeg plukker de sidste æbler. Alt imens jeg med ømhed mindes solen og sommeren og dem der stod mit hjerte så nært. Giver min mor og mit barnebarn endnu et knus. Glæder mig over sensommeren, frugten, kærligheden og alt det, som også kommer.
Det er da en pragtfuld sensommer.
