Af journalist Tomas Skov
SKIBBY: Da frisør Vibeke Jyndevad for ti år siden åbnede salon i Hovedgaden 17, lå der også en frisørsalon på Bymidten 5 i Skibby. Senest har adressen været indtaget af Mynte & Lavendel, men 2. april åbnede de tre frisører i Salon V for kunder i lokalerne på Bymidten 5.
– Vi har mange ældre og gangsbesvarede, og de er vanvittigt glade for, at de nu kan undgå trapperne. Samtidig har vi fået et butikslokale, der er lysere og mere indbydende, fortæller indehaveren, der samtidig med åbningen altså har kunnet fejre sine første ti år som frisør i Skibby.
Vibekes to kolleger har klippet i salonen i henholdsvis otte og fem år.