[vc_row][vc_column][vc_column_text]SKIBBY: Da Klimahuse A/S i 2019 købte et stort areal på Selsøvej tæt på Skibby by, forventede man at kunne begynde at byggemodne jorden allerede samme efterår.
Men først nu er der kommet gang i gravemaskinerne.
Det har taget tid at klimasikre de 10 hektar jord med et såkaldt LAR projekt (lokal afvanding af regnvand).
Det er utrolig vigtigt, at der er tilstrækkelig nedsivning i søerne, så anlæggene sikrer, at man ikke får oversvømmelser ved kraftig regn og skybrud. Netop nedsivningen i søerne har desværre voldt mange problemer, har Jørgen Bech, formand for Plan & Miljøudvalget i Frederikssund Kommune, tidligere fortalt til lokalavisen.
Lokalplanen for de 97 boliger blev godkendt den 10. marts 2020. Derefter skulle der anlægges en ny hovedkloakledning på arealet, og det har også taget tid.
Projektet på Skibby Bakke er et blandet projekt med både rækkehuse og villagrunde: 97 huse, heraf 8 dobbelthuse, 25 rækkehuse og 64 villagrunde.
Skibby Bakke med Nordmandsvænget i baggrunden. Foto: Steen Westh[/vc_column_text][vc_single_image image=”45740″ img_size=”800×400 pixel”][/vc_column][/vc_row]