Cirkus Baldoni kigger forbi Skuldelev og Kirke Hyllinge.
HORNSHERRED: Mandag den 16. august rejser Cirkus Baldoni teltet på hjørnet af Ammershøjvej/Karlebyvej i Kirke Hyllinge.
Tirsdag den 17. august gæster de Skuldelev. Her rejses teltet på hjørnet af Østergade/Sølvkærvej.
Årets forestilling hedder “Det for vildt!”. Cirkus Baldoni byder som altid på en bred vifte af artister hentet fra stort set alle egne af Europa.
Som de sidste mange år er showet helt uden dyr.
Til at binde forestillingen sammen har man allieret sig med showmanden Peter Nørgaard, der sammen med Løven Leonardo fører gæsterne sikkert gennem showet.