Så er der bro øl

Så er der bro øl
Sweet Mary øllen har fået påsat bro-labels.

Sweet Mary må ikke sælges ved broåbningen, men kan købes hos Høkeren og i flere andre forretninger. 

HORNSHERRED: I forbindelse med åbningen af Kronprinsesse Marys Bro, lørdag den 28. september har Andelsforeningen ”Venslev Høkeren” besluttet at deltage i fejringen ved at markedsføre en ”Bro Øl”, fortæller Poul Letholm. 

– Vi var længe i tvivl om, hvilken øl, vi skulle satse på. Men smagsprøver gjorde, at vi købte fra Bornholm, selv om der ligger flere gode bryggerier i nærområdet. Navnet Sweet Mary har selvfølgelig også haft betydning i ølvalget.

Hele arrangementet er lavet i samarbejde med Skibby Aktive for Fjordlandet. 

Salget af Sweet Mary – med Bro Label – foregår også fra Meny i Skibby samt fra de fire brugser i Hornsherred (Skuldelev, Dalby, Jægerspris og Kulhuse). 

Sweet Mary har en alkoholprocent på 7,9. Den blev brygget i anledning af det kongelige bryllup i 2004 og  er en såkaldt Doppelbock.

Den bliver også solgt til de syv fællesspisninger rundt omkring i Hornsherred mandag den 30. september.   

Andre artikler fra denne uge