[vc_row][vc_column][vc_column_text]KULHUSE: Så blev juletræet tændt i Kulhuse. Medlemmer af Kulhuse Netværk rejste træet i fredags og pyntede det med hjerter og kugler ved hjælp fra venlige forbipasserende der som andre glædede sig over sponsoratet af det fine store træ fra Skovsøgård.
Gården leverede igen i år træet til glæde og forskønnelse af Torvet i Hullet her i julemåneden.
I år må børnene desværre undvære de obligatoriske slikposer ved tændingen på grund af forsamlingsforbudet pt.
Til gengæld håber netværket, at julemanden kommer forbi med påskeæg i en af påskedagene 2021.
Netværket har netop været i kontakt med julemanden, som lover, at han kommer forbi i påsken, for – som han siger – så varer julen lige til påske. Og han holder altid, hvad han lover.[/vc_column_text][vc_single_image image=”44263″ img_size=”800×1071 pixel”][/vc_column][/vc_row]