LÆSERBREV
Af Christa Petersen
Onsvedvej 10, Skibby
Efter et fald, med flere komplikationer, fik jeg en overgang brug for hjemmeplejen.
Lidt sent i forløbet, og det var ikke hjemmeplejens skyld, stod der en morgen, en smilende, flink hjemmehjælper, som ville hjælpe mig, blandt andet med støttestrømperne.
Jeg kan godt fortælle, at støttestrømper altså ikke er nemme at håndtere, når man slet ikke må bukke sig sammen.
Herefter kom der fast hjælp til strømperne morgen og aften, altid med et stort smil og ”hej, hvordan går det, det skal nok gå, du skal nok komme dig”.
Engang gik det rigtig skidt, og her var hjælpen der også, og aftenvagten sørgede for, at jeg kom på sygehuset.
Altid kunne jeg ringe til Tina i Jægerspris.
Jeg vil gerne takke alle jer, der kom her og hjalp mig.
I fortjener stor ros for jeres empati, og hjælpsomhed.