FREDERIKSSUND: Der var både to- og firebenede deltagere til stede på Kocksvej 28, da ejendomsselskabet Nima holdt rejsegilde på endnu et stort hundehus – næste etape af Falkenborghaven.
Man er i færd med at bygge 68 lejligheder med henholdsvis to, tre og fire værelser.
Lejere med hund har fortrinsret til lejemålet. For at opnå tilladelse skal hunden være lovlig samt forsikret.
Der må maksimalt bo tre hunde pr. lejlighed, og de må have en samlet vægt på maksimum 40 kg.
Det er desuden tilladt at have fisk, små fugle, skildpadder og hamster, så længe de ikke er til gene for ejendommens øvrige beboere.
Byggeriet for næste etape af Falkenborghaven er tegnet af Mangor & Nagel Arkitekter.
Der vil blive etableret en udendørs hundevaskeplads.
Frederikssund