Rejs verden rundt blandt Rhododendron

Rejs verden rundt blandt Rhododendron
Lige nu blomstrer den store rododendron ud mod Dyrnæsvej. Foto: Steen Westh.

Fra Himalayas mægtige bjerge til Rocky Mountains i det vestlige USA – uden krav om mundbind og coronapas.

JÆGERSPRIS: Tilbage i 1990’erne indgik Kong Frederik den Syvendes Stiftelse et samarbejde med Arboretet i Hørsholm. 

Gennem en periode havde Arboretet indsamlet vildarter af rhododendron fra hele verden. 

Efter nogle år havde planterne nået en størrelse, hvor det var nødvendigt at foretage en udtynding. 

Stiftelsen modtog de overskydende planter, som de første år blev passet i et plantebed.

Herfra er de plantet ud under en bevoksning med ældre asketræer i det nordøstlige hjørne af parken. Samlingen er suppleret med arter fra en planteskole i Skotland.

Blomstringen starter allerede i februar-marts måned og strækker sig hen over sommeren.

Sammen med de mange rhododendron modtog Stiftelsen også flere eksotiske træarter, der er plantet ud i det samme område.

Den del af parken er nu åben for publikum.

Lige nu blomstrer den store rododendron ud mod Dyrnæsvej – så det er et godt tidspunkt at tage på en botanisk en rejse rundt i verden uden krav om mundbind og coronapas.

Husk at værne om de sjældne planter.

Andre artikler fra denne uge