SKIBBY: De danske forbrugere har stemt. Og vinderen i år blev optikerkæden Profil Optik, der vandt prisen som ”Årets bedste butikskæde” foran de øvrige nominerede: Elgiganten, Deichmann, Flying Tiger Copenhagen, H&M, Hunkemöller, Kirppu og Lidl.
Profil Optik vandt i samme ombæring i kategorien ”Optiker” prisen som årets bedste butikskæde og bedste webshop.
”Retailer of the Year” (på dansk ”Årets butikskæde”) er en forbrugerpris, som hvert år uddeles i Tyskland, Italien, Østrig, Portugal, Belgien, Sverige, Danmark og Holland. I alle landene konkurrerer forhandlere om prisen ‘Årets forhandler’ i deres respektive lande.
Prisen er den største forbrugerafstemning i Europa, da det ikke er eksperter, der vælger vinderne.
Forbrugerne har stemt på de nominerede butikker via en online afstemning.